Formidlingsmøde om forskning i bivirkninger ved HPV-vaccinen
Den 11. december afholdes et formidlingsmøde i Lægemiddelstyrelsen om resultaterne af de tre forskningsprojekter, der fik midler fra satspuljen til forskning i mulige bivirkninger ved HPV-vaccination.
I 2016-2018 afsatte Folketingets satspuljepartier 7 mio. kr. til forskning i mulige bivirkninger ved HPV-vaccination. Puljen blev afsat til forskningsprojekter, der kunne bidrage til en større viden om en eventuel årsagssammenhæng mellem HPV-vaccinen og alvorlige symptomer, der opleves som bivirkninger til vaccinationen.
I forbindelse med tildelingen af midlerne, blev der stillet krav om, at forskerne udover eventuel videnskabelig formidling også skulle afholde et formidlingsmøde om resultaterne af deres studier med deltagelse af forskere, myndigheder, patientorganisationer og andre interessenter.Program
Kl. 15:00 Velkomst og kort oprids af proceduren for tildeling af puljemidler samt kort beskrivelse af de udvalgte projekter, ved Ib Valsborg, formand for følgegruppen og tidligere departementschef i Sundhedsministeriet.
Præsentation af forskningsresultaterne ved de tre forskere, som modtog satspuljemidler, og spørgsmål fra salen efter hver præsentation:
Kl. 15.15 Reimar Thomsen, overlæge, lektor, ph.d., Aarhus Universitetshospital
Kl. 15.45 Jesper Mehlsen, speciallæge samt seniorforsker, Rigshospitalet
Kl. 16.15 Anders Hviid, seniorforsker, Statens Serum Institut
Kl. 16.45 Afrunding, ved Pierre Quartarolo, Chef i Lægemiddelstyrelsens enhed for Lægemiddelovervågning & Medicinsk Udstyr.
Tid og sted
Mødet foregår onsdag den 11. december 2019 kl. 15 – 17 i Lægemiddelstyrelsens kantine, Axel Heides Gade 1, 2300 København S.
Lægemiddelstyrelsen livestreamer mødet via Facebook, og optagelserne vil også kunne ses, efter mødet er afholdt.
Tilmelding til mødet
Alle er velkomne, men tilmelding er nødvendig, da der er et begrænset antal pladser. Tilmelding kan ske til og med den 8. december på mail til Send en mail.
Læs puljeopslaget her og om de projekter, der fik tildelt satspuljemidler her.