Forsyningsvanskeligheder med medicin mod alkoholafhængighed
Lægemidlet Campral, der bruges til behandling af alkoholafhængighed, er pt. i restordre. Produktet kan dog skaffes fra udlandet, hvis læger søger Lægemiddelstyrelsen om udleveringstilladelse.
Virksomhederne Merck, Paranova og Orifarm har alle tre meddelt Lægemiddelstyrelsen, at de pt. har problemer med forsyningen af lægemidlet Campral.
Virksomhederne Paranova og Specific Pharma har dog begge oplyst til Lægemiddelstyrelsen, at de kan skaffe Campral fra udlandet til udlevering i Danmark via udleveringstilladelse.
Det er den behandlende læge, der skal søge Lægemiddelstyrelsen om udleveringstilladelse.
Læs mere om udleveringstilladelser her
For at patienten kan få tilskud, skal lægen ansøge om enkelttilskud hos Lægemiddelstyrelsen.
Lægemiddelstyrelsen formoder, at Campral vil være tilgængeligt igen på det danske marked inden jul.