Forsyningsvanskeligheder med medicin mod alkoholafhængighed

30. september 2019
Vær opmærksom på nyhedens udgivelsesdato. Lægemiddelstyrelsen opdaterer som udgangspunkt ikke nyheder, selv om forholdene kan have ændret sig efter udgivelsen.

Lægemidlet Campral, der bruges til behandling af alkoholafhængighed, er pt. i restordre. Produktet kan dog skaffes fra udlandet, hvis læger søger Lægemiddelstyrelsen om udleveringstilladelse.

Virksomhederne Merck, Paranova og Orifarm har alle tre meddelt Lægemiddelstyrelsen, at de pt. har problemer med forsyningen af lægemidlet Campral.

Virksomhederne Paranova og Specific Pharma har dog begge oplyst til Lægemiddelstyrelsen, at de kan skaffe Campral fra udlandet til udlevering i Danmark via udleveringstilladelse.

Det er den behandlende læge, der skal søge Lægemiddelstyrelsen om udleveringstilladelse.

Læs mere om udleveringstilladelser her

For at patienten kan få tilskud, skal lægen ansøge om enkelttilskud hos Lægemiddelstyrelsen.

Læs mere om enkelttilskud her

Lægemiddelstyrelsen formoder, at Campral vil være tilgængeligt igen på det danske marked inden jul.