Ledig bevilling til Albertslund Apotek
Bevillingen er opslået ledig efter Lov om apoteksvirksomhed § 15, stk. 1 og stk. 2.
Albertslund Apotek er beliggende i postnummer 2620.
Albertslund Apotek er optaget på bilag 1 i bekendtgørelse nr. 77 af 25. januar 2019 § 3 stk. 4, så der ydes ikke omsætningstilskud fra staten.
Albertslund Apoteks oprettede filial – Vallensbæk Apotek er afhændet af afgående apoteker til en anden bevillingshaver med overtagelse den 1. april 2020. Apoteksfilialen indgår således ikke i opslaget.
OBS! Vejledning i ansøgning om ledige apoteksbevillinger er d. 10 maj 2019 ændret i forhold til at partshøringsmateriale sendes til ansøgernes e-boks via deres cpr. nummer.
Ansøgningen til Lægemiddelstyrelsen stiles til:
Lægemiddelstyrelsen,
Axel Heides Gade 1,
2300 København S.
Ansøgninger sendes elektronisk via kontaktformularen. (Åbner i nyt vindue, og skal udfyldes indenfor 20 minutter, ellers modtager vi den ikke). Man kan højest sende én fil eller én zip-fil mappe.
Ansøgningen skal være Lægemiddelstyrelsen i hænde senest den 18. oktober 2019 kl. 12.00.
Rekvirering af oplysninger vedr. Albertslund Apotek nr. 359
Økonomiske oplysninger og øvrige oplysninger om Albertslund Apotek kan rekvireres ved henvendelse til afgående apoteker Vinnie Krogh på mail: Send en mail eller telefon: 43648313.
Distributionsenheder af Albertslund Apotek
Der er ingen distribuerende enheder under Albertslund Apotek.
Meddelelsen om den ledige bevilling sker i henhold til § 18, stk. 1 i Lov om apoteksvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 801 af 12. juni 2018.