Ledig bevilling til Stevns Apotek

17. oktober 2019

Bevillingen til at drive Stevns Apotek er ledig. Apoteket drives i øjeblikket af Lægemiddelstyrelsen.

Bevillingen er opslået ledig efter Lov om apoteksvirksomhed § 15, stk. 1 og stk. 2.

Stevns Apotek er beliggende i postnummer 4660.

Stevns Apoteks oprettede filial – Strøby Egede Apotek er afhændet af afgående apoteker til en anden bevillingshaver. Apoteksfilialen indgår således ikke i opslaget.

OBS! Vejledning i ansøgning om ledige apoteksbevillinger er d. 10 maj 2019 ændret i forhold til at partshøringsmateriale sendes til ansøgernes e-boks via deres cpr. nummer.

Ansøgningen til Lægemiddelstyrelsen stiles til:

Lægemiddelstyrelsen

Axel Heides Gade 1 2300 København S.

Ansøgninger sendes elektronisk via kontaktformularen. (Åbner i nyt vindue, og skal udfyldes indenfor 20 minutter, ellers modtager vi den ikke). Man kan højest sende én fil eller én zip-fil mappe. Ansøgningen skal være Lægemiddelstyrelsen i hænde senest den 14. november 2019 kl. 12.00.

Rekvirering af oplysninger vedr. Stevns Apotek nr. 67

Økonomiske oplysninger og øvrige oplysninger om Stevns Apotek kan rekvireres ved henvendelse til Martin Runebøll på mail: Send en mail telefon: 44 88 92 02 eller Anne Husted på mail: Send en mail eller telefon: 44 88 91 35.

Distributionsenheder af Stevns Apotek

Filialer

Karise Apotek

Apoteksudsalg

Hårlev

Medicinudleveringssteder

Strøby
Rødvig
Hellested
Lyderslev

Der er til apoteket meddelt påbud, om at apoteket skal opretholde filialen Karise Apotek jf.
bekendtgørelse nr. 77 af 25. januar 2019 om beregning af afgift og ydelse af tilskud til apotekere §9.

Der er til apoteket meddelt påbud, om at apoteket skal opretholde apoteksudsalget i Hårlev jf.
bekendtgørelse nr. 77 af 25. januar 2019 om beregning af afgift og ydelse af tilskud til apotekere §10.

Meddelelsen om den ledige bevilling sker i henhold til § 18, stk. 1 i Lov om apoteksvirksomhed, jf.
lovbekendtgørelse nr. 801 af 12. juni 2018.