DHPC: Leveringsvanskeligheder på Kaliumklorid ”PS” oral opløsning, 75 mg/ml
Til læger i primær- og sekundærsektoren
Vi beklager at måtte meddele jer, at vi desværre vil have leveringsproblemer med lægemidlet Kaliumklorid ”PS” oral opløsning, 75 mg/ml, varenummer 044339 fra uge 11, 2020. I uge 13 forventer vi en mindre del-levering til apotekerne, og fra ca. uge 15 forventer vi at kunne imødekomme apotekernes sædvanlige efterspørgsel.
Årsagen til leveringsproblemerne er en forsinkelse af leverancen af hjælpestoffet stjerneanisolie, som anvendes i fremstillingen af Kaliumklorid ”PS” oral opløsning.
Patienter, som er i stand til at synke hele tabletter, kan behandles med kaliumklorid i form af depottabletter.
Alternativt kan der søges om udleveringtilladelse på udenlandsk lægemiddel af et tilsvarende produkt i oral opløsning via Lægemiddelstyrelsen.
Der findes autoudfyldt skema til ansøgning om udleveringstilladelse på lægemiddel til forebyggelse og behandling af hypokaliæmi her
Bemærk, at der kan være forskelle i smag og farve på det udenlandske produkt i forhold til Kaliumklorid ”PS”.
Ved præparatskift bør der foretages nøje monitorering af serumkaliumværdierne.
Spørgsmål til dette brev kan stiles til Send en mail, via formularen på vores hjemmeside www.pharma-skan.dk eller på tlf. 8793 9090.
Med venlig hilsen
Pharma-Skan ApS
Ib Christensen, direktør