Ledig bevilling til Holstebro Svane Apotek
Bevillingen til at drive Holstebro Svane Apotek er ledig pr. 1 oktober 2020.
Bevillingen er opslået ledig efter Lov om apoteksvirksomhed § 15, stk. 1 og stk. 2.
Holstebro Svane Apotek er beliggende i postnummer 7500.
Holstebro Svane Apotek er optaget på bilag 1 i bekendtgørelse nr. 1635 af 27. december 2020 § 3 stk. 4, så der ydes ikke omsætningstilskud fra staten.
Holstebro Svane Apotek er blevet beskikket til at varetage vagttjeneste efter liste B i perioden 1. januar 2018 – 31. december 2022.
Vejledning i ansøgning om ledige apoteksbevillinger er d. 10. maj 2019 ændret i forhold til at partshøringsmateriale sendes til ansøgernes e-boks via deres cpr. nummer.
OBS! På grund af COVID19 kan der forekomme ændringer i den måde samtaler afholdes på med ansøgere. Ændringerne kan bestå i, at samtaler afholdes ved brug af Skype eller Microsoft team. Ligeledes kan der forekomme ændringer i tidspunkter for frister og samtaler. Ændringerne kan ske med kort varsel. Lægemiddelstyrelsen kan derfor ikke garantere, at processen i ovennævnte vejledning følges som sædvanligt.
Ansøgningen til Lægemiddelstyrelsen stiles til:
Lægemiddelstyrelsen
Axel Heides Gade 1
2300 København S.
Ansøgninger sendes elektronisk via kontaktformularen. (Åbner i nyt vindue, og skal udfyldes indenfor 20 minutter, ellers modtager vi den ikke). Man kan højest sende én fil eller én zip-fil mappe.
Ansøgningen skal være Lægemiddelstyrelsen i hænde senest den 1. maj 2020 kl. 12.00.
Rekvirering af oplysninger vedr. Holstebro Svane Apotek nr. 275
Økonomiske oplysninger om Holstebro Svane Apotek kan rekvireres ved henvendelse til Leo Nygaard Pedersen på mail og telefon (Holstebro Svane Apotek): 97422222.
Distributionsenheder af Holstebro Svane Apotek
Apoteksfilialer:
Vinderup Apotek
Der er til apoteket meddelt påbud, om at apoteket skal opretholde filialen Vinderup Apotek jf. bekendtgørelse nr. 1680 af 18. december 2016 om beregning af afgift og ydelse af tilskud til apotekere § 9.
Håndkøbsudsalg
Skave
Hodsager
Sevel
Vinderup
Medicinudleveringssteder
Spar Borbjerg
Genfa
Herrup
Meddelelsen om den ledige bevilling sker i henhold til § 18, stk. 1 i Lov om apoteksvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 801 af 12. juni 2018.