Ledig bevilling til Maribo Apotek

6. januar 2020

Bevillingen til at drive Maribo Apotek er ledig pr. 1. oktober 2020.

Bevillingen er opslået ledig efter Lov om apoteksvirksomhed § 15, stk. 1 og stk. 2.

Maribo Apotek er beliggende i postnummer 4930.

OBS! Vejledning i ansøgning om ledige apoteksbevillinger er d. 10 maj 2019 ændret i forhold til at partshøringsmateriale sendes til ansøgernes e-boks via deres cpr. nummer.

Ansøgningen til Lægemiddelstyrelsen stiles til:

Lægemiddelstyrelsen
Axel Heides Gade 1
2300 København S.

Ansøgninger sendes elektronisk via kontaktformularen. (Åbner i nyt vindue, og skal udfyldes indenfor 20 minutter, ellers modtager vi den ikke). Man kan højest sende én fil eller én zip-fil mappe.

Ansøgningen skal være Lægemiddelstyrelsen i hænde senest den 6. februar 2020 kl. 12.00.

Rekvirering af oplysninger vedr. Maribo Apotek nr. 25

Økonomiske oplysninger og øvrige oplysninger om Maribo Apotek kan rekvireres ved henvendelse til afgående apoteker Peter Lück på mail: Send en mail eller telefon: 54780611.

Distributionsenheder af Maribo Apotek

Apoteksfilialer

Maribo Torvegades Apotek (frivilligt oprettet filial)

Håndkøbsudsalg

  • Fejø
  • Kragenæs
  • Stokkemarke

Meddelelsen om den ledige bevilling sker i henhold til § 18, stk. 1 i Lov om apoteksvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 801 af 12. juni 2018.