Entresto til behandling af hjertesvigt ændrer tilskudsklausul
Lægemiddelstyrelsen har besluttet at ændre tilskudsklausulen for Entresto per 4. oktober 2021.
Lægemiddelstyrelsen har besluttet, at tilskudsklausulen for Entresto ændres til følgende klausul:
Patienter med symptomatisk kronisk systolisk hjertesvigt (NYHA II-IV) med venstre ventrikel uddrivningsfraktion ≤ 40%, efter patienten har været i stabil dosering af de for patienten maksimalt tolerable doser af ACE-hæmmer/ARB og beta-blokker. Patienten skal have et systolisk blodtryk ≥ 95 mmHg. Behandlingen skal være iværksat af en speciallæge i kardiolog.
Ændringerne træder i kraft 4. oktober 2021.
Lægemiddelstyrelsen orienterer Dansk Cardiologisk Selskab om ændringen.
Lægemiddelstyrelsens afgørelse: Lægemiddelstyrelsens afgørelse om generelt klausuleret tilskud til Entresto