XDenne side indeholder elementer som ikke er optimeret til mobil visning. Du kan klikke på linket nedenfor for at få vist siden i desktop-visning.
Desktop visning

Naturlægemidlet "HUSK PSYLLIUM-frøskaller, kapsler" tilbagekaldes efter salmonellaudbrud

9. april 2021

En række partier af naturlægemidlet "HUSK Psyllium-frøskaller kapsler" tilbagekaldes på baggrund af fund af salmonella i kapslerne hos to personer. Borgere, der har købt HUSK Psyllium-frøskaller kapsler" fra bestemte partier, bør kassere dem.

Der er fundet salmonella i naturlægemidlet "HUSK Psyllium-frøskaller, kapsler" hos to borgere, og der er mistanke om, at naturlægemidlet kan være årsag til et salmonellaudbrud, der indtil videre har ramt 25 personer siden november 2020. Sammenhængen mellem salmonellatilfældene og produktet blev bekræftet d. 6. april 2021.

Borgere, der har købt "HUSK Psyllium-frøskaller, kapsler" fra de pågældende partier, bør kassere dem. Se nedenfor hvilke partier (batchnummer), det drejer sig om. Produktet bliver nu tilbagekaldt af producenten Orkla Care A/S.

Syge havde indtaget kapsler

Statens Serum Institut (SSI) har sammen med Lægemiddelstyrelsen, Fødevarestyrelsen og DTU Fødevareinstituttet stået bag undersøgelserne af udbruddet af salmonella.

Interviews med borgerne, som blev ramt af salmonellainfektionerne, viste, at de pågældende borgere ikke havde været ude at rejse i perioden, inden de blev syge, at de ikke kendte hinanden og at de ikke havde deltaget i fælles begivenheder.

Fælles for de syge var, at de havde indtaget kapsler med naturlægemidlet "HUSK Psyllium-frøskaller, kapsler". En sammenligning med raske kontrolpersoner, der blev spurgt om indtag af samme produkt, viste, at de syge i langt højere grad end kontrolpersonerne havde indtaget HUSK-produkter. Fødevarestyrelsen indhentede derefter produktet fra to borgeres hjem og kunne påvise, at der var salmonella i produktet.

Det skal du gøre, hvis du har spist naturlægemidlet "HUSK Psyllium-frøskaller, kapsler"

Risikoen for at blive smittet med salmonella er lille, selvom man skulle have spist naturlægemidlet "HUSK Psyllium-frøskaller, kapsler" fra nedenstående partier. Som oftest er symptomer på salmonella milde og går over af sig selv.

Man bør dog være opmærksom og henvende sig til egen læge, hvis man får vedvarende symptomer som mavesmerter, kvalme, opkast, akut diarré (evt. blodig) samt feber og påvirket almen tilstand - typisk omkring to døgn efter at have indtaget produktet.

Kapsler fra disse partier skal kasseres:

Navn

Paknings-størrelse

Udløb

Batch/lot nummer

HUSK Psyllium-frøskaller, kapsler naturlægemiddel

175 stk.

06.2023

20190019

HUSK Psyllium-frøskaller, kapsler naturlægemiddel

175 stk.

06.2023

20190024

HUSK Psyllium-frøskaller, kapsler naturlægemiddel

175 stk.

06.2023

20190025

HUSK Psyllium-frøskaller, kapsler naturlægemiddel

175 stk.

10.2023

20190036

HUSK Psyllium-frøskaller, kapsler naturlægemiddel

175 stk.

09.2023

20190031

HUSK Psyllium-frøskaller, kapsler naturlægemiddel

175 stk.

08.2023

20190029

HUSK Psyllium-frøskaller, kapsler naturlægemiddel

175 stk.

08.2023

20190030

HUSK Psyllium-frøskaller, kapsler naturlægemiddel

175 stk.

07.2023

20190027

HUSK Psyllium-frøskaller, kapsler naturlægemiddel

175 stk.

07.2023

20190026

HUSK Psyllium-frøskaller, kapsler naturlægemiddel

175 stk.

06.2023

20190021

HUSK Psyllium-frøskaller, kapsler naturlægemiddel

175 stk.

06.2023

20190022

HUSK Psyllium-frøskaller, kapsler naturlægemiddel

175 stk.

10.2023

20190035

HUSK Psyllium-frøskaller, kapsler naturlægemiddel

175 stk.

06.2023

20190020

HUSK Psyllium-frøskaller, kapsler naturlægemiddel

175 stk.

10.2023

20190037

HUSK Psyllium-frøskaller, kapsler naturlægemiddel

275 stk.

09.2023

20190034

HUSK Psyllium-frøskaller, kapsler naturlægemiddel

275 stk.

05.2023

20190018

HUSK Psyllium-frøskaller, kapsler naturlægemiddel

275 stk.

09.2023

20190033

Opdatering 9. april kl. 20.00: Virksomheden har oplyst, at den ved en fejl har opgivet forkert udløbsdato (06.2023) vedr. batchnummer 20190036, som derfor også fremgik af ovenstående liste i den første version, der blev offentliggjort tidligere i dag. Virksomheden har meddelt, at den rigtige udløbsdato er 10.2023. Vi har opdateret listen ovenfor i overensstemmelse hermed.

Hvis du har spørgsmål til tilbagekaldelsen, kan du kontakte Orkla Care A/S.

Alle kommuner er informeret og vil hjælpe de borgere, som kommunerne administrerer medicin for. 

Læs mere:

Pressemeddelelse fra SSI: HUSK naturlægemiddel er sandsynligvis årsag til salmonellaudbrud i Danmark.

Pressemeddelelse fra Orkla DK: Tilbagekaldelse af HUSK Psyllium-frøskaller, kapsler Naturlægemiddel pga. risiko for indhold af Salmonella.