Trimbow ændrer tilskudsklausul
Lægemiddelstyrelsen har besluttet, at Trimbow med virkning fra den 31. maj 2021 ændrer tilskudsklausul til følgende klausul:
”Voksne med astma, hvor behandling med en kombination af LABA + ICS ikke har haft tilstrækkelig effekt. KOL-patienter med eksacerbationer eller symptomer, hvor behandling med en kombination af LABA + LAMA eller LABA + ICS ikke har haft tilstrækkelig effekt”.
Trimbow, inhalationsspray, opløsning med indhold af formoterol + glycopyrronium + beclomethason i styrken 5+9+87 µg/dosis, er godkendt til:
-
Vedligeholdelsesbehandling hos voksne patienter med moderat til svær kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL), som ikke bliver tilstrækkeligt behandlet med en kombination af et inhaleret kortikosteroid og en langtidsvirkende beta2-agonist eller en kombination af en langtidsvirkende beta2-agonist og en langtidsvirkende muskarin antagonist.
-
Vedligeholdelsesbehandling af astma hos voksne, som ikke bliver tilstrækkeligt kontrolleret med en vedligeholdelseskombination af en langtidsvirkende beta2-agonist og en medium dosis af inhaleret kortikosteroid, og som oplevede én eller flere eksacerbationer af astma i det foregående år.
Lægemiddelstyrelsen orienterer Apotekerforeningen, relevante videnskabelige selskaber og patientforeninger om ændringen.
Generelt klausuleret tilskud
Når medicin får generelt tilskud, betyder det, at alle patienter får automatisk tilskud til den pågældende medicin, når medicinen købes på recept på apoteket. Tilskuddet bliver automatisk fratrukket prisen ved ekspeditionen på apoteket. Se grænserne for medicintilskud her:medicintilskudsgrænser
Læs Lægemiddelstyrelsens afgørelse