Ledig bevilling til Sejlflod Apotek
Bevillingen til at drive Sejlflod Apotek er ledig pr. 1. november 2022.
Sejlflod Apotek har frem til 1. januar 2022 været en supplerende enhed til Aalborg Løve Apotek. Sejlflod Apotek opslås ledigt som et selvstændigt apotek med overtagelse 1. november 2022.
Bevillingen er opslået ledig efter Lov om apoteksvirksomhed § 15, stk. 1 og stk. 2.
Sejlflod Apotek er beliggende i postnummer 9280.
Vejledning i ansøgning om ledige apoteksbevillinger er d. 10. maj 2019 ændret i forhold til at partshøringsmateriale sendes til ansøgernes e-boks via deres cpr. nummer.
OBS! På grund af COVID19 kan der forekomme ændringer i den måde samtaler afholdes på med ansøgere. Ændringerne kan bestå i, at samtaler afholdes ved brug af Skype eller Microsoft team. Ligeledes kan der forekomme ændringer i tidspunkter for frister og samtaler. Ændringerne kan ske med kort varsel. Lægemiddelstyrelsen kan derfor ikke garantere, at processen i ovennævnte vejledning følges som sædvanligt.
Ansøgningen til Lægemiddelstyrelsen stiles til:
Lægemiddelstyrelsen
Axel Heides Gade 1
2300 København S.
Ansøgninger sendes elektronisk via kontaktformularen. (Åbner i nyt vindue, og skal udfyldes indenfor 20 minutter, ellers modtager vi den ikke). Man kan højest sende én fil eller én zip-fil mappe.
Ansøgningen skal være Lægemiddelstyrelsen i hænde senest den 8. august 2022 kl. 12.00.
Rekvirering af oplysninger vedr. Sejlflod Apotek nr. 176
Økonomiske oplysninger om Sejlflod Apotek kan rekvireres ved henvendelse til Pernille Rokkjær Schødt på mail: Send en mail eller telefon: 29363750.
Distributionsenheder af Sejlflod Apotek
Medicinudleveringssteder
Egense
Gistrup
Gudumholm
Klarup
Gunderup
Kongerslev
Fjellerad
Mou
Bælum
Meddelelsen om den ledige bevilling sker i henhold til § 18, stk. 1 i Lov om apoteksvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 801 af 12. juni 2018.