Sundhedsministeren har aktiveret det statslige lægemiddelberedskab delvist til den 31. december 2022
Lægemiddelstyrelsen har indstillet til, at sundhedsministeren forlænger den delvise aktivering af det statslige lægemiddelberedskab på baggrund af COVID-19-pandemiens afledte effekter og krigen i Ukraine. Sundhedsministeren har på denne baggrund den 25. oktober 2022 besluttet at aktivere beredskabet delvist fra den 31. oktober 2022 til den 31. december 2022.
Den nuværende aktivering af lægemiddelberedskabet udløber 30. oktober 2022. Lægemiddelstyrelsen har indstillet til sundhedsministeren, at det statslige lægemiddelberedskab på ny bør aktiveres delvist frem til den 31. december 2022, da der fortsat vil være behov for at kunne gennemføre en række særlige tiltag for at sikre forsyningen med kritiske lægemidler.
På den baggrund har sundhedsministeren den 25. oktober 2022 besluttet delvist at aktivere det statslige lægemiddelberedskab. Den delvise aktivering betyder, at § 4, § 5, § 7, § 17 og § 20 i bekendtgørelse om lægemiddelberedskabet aktiveres fra den 31. oktober 2022 frem til den 31. december 2022.
Lægemiddelstyrelsen vil løbende følge udviklingen, herunder om der måtte være fagligt grundlag for at indstille til en forlængelse af aktiveringen af de enkelte bestemmelser i bekendtgørelsen.
Reglerne om lægemiddelberedskabet findes i lægemiddellovens §§ 76-76 b og bekendtgørelse nr. 305 af 27. februar 2021 om lægemiddelberedskabet.
Relevante links til gældende tilladelser
Lægemiddelstyrelsens generelle tilladelse til udlevering af Paxlovid
Lægemiddelstyrelsens generelle tilladelse til udlevering af Lagevrio