Aimovig får ikke generelt klausuleret tilskud
Lægemiddelstyrelsen har besluttet, at Aimovig, injektionsvæske, opløsning, der indeholder erenumab i styrkerne 70 mg og 140 mg, ikke skal have generelt klausuleret tilskud.
Vi vurderer, at Aimovig ikke opfylder kriterierne for generelt klausuleret tilskud til patienter omfattet af den foreslåede klausul.
Generelt tilskud
Når medicin får generelt tilskud, betyder det, at alle patienter får automatisk tilskud til den pågældende medicin, når medicinen købes på recept på apoteket. Tilskuddet bliver automatisk fratrukket prisen ved ekspeditionen på apoteket. Se grænserne for medicintilskud her: medicintilskudsgrænser
Generelt klausuleret tilskud
Hvis en medicin har generelt klausuleret tilskud, betyder det, at det kun er patienter, der opfylder nogle særlige betingelser, der kan få tilskud til medicinen. Det er den behandlende læge, der vurderer, om en patient er omfattet af de særlige betingelser. Lægen skal i de tilfælde skrive ”Tilskud” på recepten. Tilskuddet bliver automatisk fratrukket prisen ved ekspeditionen på apoteket. Se grænserne for medicintilskud her: medicintilskudsgrænser