Ledig bevilling til Odense Sct. Knuds Apotek
Bevillingen til at drive Odense Sct. Knuds Apotek er ledig pr. 1. januar 2024.
Bevillingen er opslået ledig efter Lov om apoteksvirksomhed § 15, stk. 1 og stk. 2.
Odense Sct. Knuds Apotek er beliggende i postnummer 5000.
Odense Sct. Knuds Apotek er optaget på bilag 1 i bekendtgørelse nr. 995 af 28. juni 2023 § 3 stk. 4, så der ydes ikke omsætningstilskud fra staten.
Vejledning i ansøgning om ledige apoteksbevillinger er d. 10. maj 2019 ændret i forhold til at partshøringsmateriale sendes til ansøgernes e-Boks via deres cpr. nummer.
Ansøgningen til Lægemiddelstyrelsen stiles til:
Lægemiddelstyrelsen
Axel Heides Gade 1
2300 København S.
Ansøgninger sendes elektronisk via kontaktformularen. (Åbner i nyt vindue, og skal udfyldes indenfor 20 minutter, ellers modtager vi den ikke).
Ansøgningen skal være Lægemiddelstyrelsen i hænde senest den 29. august 2023 kl. 12.00.
Samtaler med forfremmelseskonsulenterne forventes at blive afholdt i uge 38 i Lægemiddelstyrelsen.
Rekvirering af oplysninger vedr. Odense Sct. Knuds Apotek nr. 151
Økonomiske oplysninger og øvrige oplysninger om Odense Sct. Knuds Apotek kan i perioden 1. august til 25. august rekvireres ved henvendelse til Maiken Nilsson på mail eller telefon 29605928. Fra 26. august til fristens udløb kan oplysninger rekvireres ved henvendelse til Lægemiddelstyrelsens apotekspostkasse.
Distributionsenheder under Odense Sct. Knuds Apotek
Filialer
Apoteket Rosengården (frivillig filial)
Håndkøbsudsalg
DagliBrugsen Fraugde
Medicinudleveringssteder
Min Købmand Hollufpile ApS
Meny Søhus ApS
Meddelelsen om den ledige bevilling sker i henhold til § 18, stk. 1 i Lov om apoteksvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 801 af 12. juni 2018.