Ledig bevilling til Ulfborg Apotek
Bevillingen til at drive Ulfborg Apotek er ledig pr. 1. september 2023.
Ulfborg Apotek er i dag en tillægsbevilling til Lemvig Apotek, men opslås hermed alene som selvstændigt apotek.
Bevillingen er opslået ledig efter Lov om apoteksvirksomhed § 15, stk. 1 og stk. 2.
Ulfborg Apotek er beliggende i postnummer 6990.
Vejledning i ansøgning om ledige apoteksbevillinger er d. 10. maj 2019 ændret i forhold til at partshøringsmateriale sendes til ansøgernes e-boks via deres cpr. nummer.
Ansøgningen til Lægemiddelstyrelsen stiles til:
Lægemiddelstyrelsen
Axel Heides Gade 1
2300 København S.
Ansøgninger sendes elektronisk via kontaktformularen. (Åbner i nyt vindue, og skal udfyldes indenfor 20 minutter, ellers modtager vi den ikke).
Ansøgningen skal være Lægemiddelstyrelsen i hænde senest den 17. maj 2023 kl. 12.00.
Rekvirering af oplysninger vedr. Ulfborg Apotek nr. 120
Økonomiske oplysninger og øvrige oplysninger om Ulfborg Apotek kan rekvireres ved henvendelse til afgående apoteker Benedicte Hjerl på mail: Send en mail eller telefon: 28153512.
Distributionsenheder under Ulfborg Apotek
Filialer
Bøvlingbjerg Apotek (påbudt filial)
Der er til apoteket meddelt påbud, om at apoteket skal opretholde apoteksfilialen i Bøvlingbjerg jf. lov om apoteksvirksomhed § 7, stk. 1 og bekendtgørelse om beregning af afgift og ydelse af tilskud til apotekere m.v. § 9.
Medicinudleveringssteder
Vemb
Staby
Sdr. Nissum
Thorsminde
Fjaltring
Meddelelsen om den ledige bevilling sker i henhold til § 18, stk. 1 i Lov om apoteksvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 801 af 12. juni 2018.