Ny vejledning til forsøgsordningen om cannabisprodukter

17. januar 2023

Efter forlængelsen af forsøgsordningen om medicinsk cannabis har Lægemiddelstyrelsen udarbejdet en ny vejledning til virksomheder, der ønsker cannabisprodukter optaget i forsøgsordningen.

Forlængelsen af forsøgsordningen trådte i kraft i januar 2022, og som en del heraf har Lægemiddelstyrelsen nu udarbejdet en vejledning om optagelse i forsøgsordningen for så vidt angår cannabisprodukter fremstillet af cannabis dyrket i Danmark. Du finder link til vejledningen herunder.

På baggrund af den nye vejledning – og de høringssvar, styrelsen har modtaget hertil – har Lægemiddelstyrelsen desuden opdateret de ansøgningsskemaer, ansøgere skal anvende, hvis de ønsker cannabisprodukter optaget i forsøgsordningen.

Der er to skemaer: ét for danskproducerede cannabisprodukter og ét for importerede cannabisprodukter. Du finder link til begge ansøgningsskemaer herunder.

 

Læs den nye vejledning her

Her finder du ansøgningsskema for danskproducerede cannabisprodukter

Her finder du ansøgningsskema for importerede cannabisprodukter

 

Fik du svar på dine spørgsmål?

Beskriv, hvordan vi kan forbedre hjemmesiden. Vær opmærksom på, at vi ikke besvarer spørgsmål stillet via denne funktion.


...