Nye medlemmer i Nationalt råd for forsyningssikkerhed af lægemidler
Efter udløbet af den første toårige periode er der nu udpeget nye medlemmer til Nationalt råd for forsyningssikkerhed af lægemidler.
Nationalt råd for forsyningssikkerhed af lægemidler har til formål at søge løsninger på de generelle forsyningsudfordringer for lægemidler, og dets medlemmer er udpeget af Lægemiddelstyrelsen for en toårig periode.
Rådet blev nedsat den 1. november 2021, og derfor udløb den første toårige periode pr. 31. oktober 2023.
Efter indstilling fra de organisationer og myndigheder, der er medlemmer af rådet, har Lægemiddelstyrelsen derfor udpeget en række nye medlemmer af rådet for perioden fra den 1. november 2023 til den 31. oktober 2025. De fleste medlemmer af rådet er blevet genudpeget for en ny toårig periode.
Rådets næste møde finder sted den 30. november 2023.
Læs mere om rådet og se oversigten over dets medlemmer pr. 1. november 2023.