Botox får ikke generelt klausuleret tilskud
Lægemiddelstyrelsen har besluttet, at Botox, pulver til injektionsvæske, opløsning, der indeholder botulinumtoksin type A i styrkerne 50, 100 og 200 enheder, ikke skal have generelt klausuleret tilskud.
Vi vurderer, at Botox ikke opfylder kriterierne for generelt klausuleret tilskud til patienter omfattet af den foreslåede klausul.
Generelt tilskud
Når medicin får generelt tilskud, betyder det, at alle patienter får automatisk tilskud til den pågældende medicin, når medicinen købes på recept på apoteket. Tilskuddet bliver automatisk fratrukket prisen ved ekspeditionen på apoteket. Se grænserne for medicintilskud her: medicintilskudsgrænser
Generelt klausuleret tilskud
Hvis en medicin har generelt klausuleret tilskud, betyder det, at det kun er patienter, der opfylder nogle særlige betingelser, der kan få tilskud til medicinen. Det er den behandlende læge, der vurderer, om en patient er omfattet af de særlige betingelser. Lægen skal i de tilfælde skrive ”Tilskud” på recepten. Tilskuddet bliver automatisk fratrukket prisen ved ekspeditionen på apoteket. Se grænserne for medicintilskud her: medicintilskudsgrænser