Ledig bevilling til Kalundborg Svane Apotek

21. oktober 2024

Bevillingen til at drive Kalundborg Svane Apotek er ledig pr. 1. april 2025.

Den ledige bevilling er opslået efter Lov om apoteksvirksomhed § 15, stk. 1 og stk. 2.

Kalundborg Svane Apotek er beliggende i postnummer 4400.

Kalundborg Svane Apotek er tildelt vagttjeneste efter liste C fra den 1. januar 2023 til 31. december 2027.

Apotekeren har oplyst, at hun har opsagt lejeaftalen for de lokaler hvorfra Kalundborg Svane Apotek drives med udtrædelse af lejeaftalen ved udgangen af august 2025. Vi skal gøre opmærksom på reglerne om tvangslejemål i henhold til lov om apoteksvirksomhed § 30, stk. 2 finder anvendelse.

Vejledning i ansøgning om ledige apoteksbevillinger er d. 10. maj 2019 ændret i forhold til at partshøringsmateriale sendes til ansøgernes e-Boks via deres cpr. nummer.

Ansøgningen til Lægemiddelstyrelsen stiles til:

Lægemiddelstyrelsen 
Axel Heides Gade 1
2300 København S.

Ansøgninger sendes elektronisk via kontaktformularen. (Åbner i nyt vindue, og skal udfyldes indenfor 20 minutter, ellers modtager vi den ikke).

Ansøgningen skal være Lægemiddelstyrelsen i hænde senest den 19. november 2024 kl. 12.00.

Det er vigtigt, at der ikke fremgår fortrolige oplysninger såsom, CPR-nummer, adresse telefonnummer og e-mail i ansøgningen og CV´et. Baggrunden herfor er, at ansøgningen og CV’et, vedrørende den der påtænkes udnævnt, skal kunne videregives til de resterende ansøgere. Kontaktoplysninger bør derfor alene opgives i kontaktformularen.

Samtaler med forfremmelseskonsulenterne forventes at blive afholdt i uge 50 og uge 51 i Lægemiddelstyrelsen.

Rekvirering af oplysninger vedr. Kalundborg Svane Apotek nr. 023

Økonomiske og øvrige oplysninger om Kalundborg Svane Apotek kan rekvireres ved henvendelse til Pernille Rokkjær Schødt på Send en mail eller 29 36 37 50. Oplysningerne bør kun rekvireres, hvis man har intention om at søge den ledige bevilling. Yderligere er oplysningerne fortrolige og må ikke videregives. 

Distributionsenheder under Kalundborg Svane Apotek

Der er ingen distribuerende enheder under Kalundborg Svane Apotek.

Meddelelsen om den ledige bevilling sker i henhold til § 18, stk. 1 i Lov om apoteksvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 703 af 26. maj 2023.