Ledig bevilling til Nakskov Løve Apotek
Bevillingen til at drive Nakskov Løve Apotek er ledig pr. 1. januar 2025.
Bevillingen er opslået ledig efter Lov om apoteksvirksomhed § 15, stk. 1 og stk. 2.
Nakskov Løve Apotek er beliggende i postnummer 4900.
Nakskov Løve Apoteks frivillige filialer, Apoteket Havnegade og Sakskøbing Løve Apotek, afhændes af afgående apoteker til en anden bevillingshaver og indgår derfor ikke i bevillingen til Nakskov Løve Apotek.
Vejledning i ansøgning om ledige apoteksbevillinger er d. 10. maj 2019 ændret i forhold til at partshøringsmateriale sendes til ansøgernes e-Boks via deres cpr. nummer.
Nakskov Løve Apotek er tildelt vagttjeneste efter liste C fra den 1. januar 2023 til 31. december 2027.
Ansøgningen til Lægemiddelstyrelsen stiles til:
Lægemiddelstyrelsen
Axel Heides Gade 1
2300 København S.
Ansøgninger sendes elektronisk via kontaktformularen. (Åbner i nyt vindue, og skal udfyldes indenfor 20 minutter, ellers modtager vi den ikke).
Ansøgningen skal være Lægemiddelstyrelsen i hænde senest den 16. maj kl. 12.00.
Samtaler med forfremmelseskonsulenterne forventes at blive afholdt i uge 24 i Lægemiddelstyrelsen.
Rekvirering af oplysninger vedr. Nakskov Løve Apotek nr. 013
Økonomiske oplysninger og øvrige oplysninger om Nakskov Løve Apotek kan rekvireres ved henvendelse til Pernille Rokkjær Schødt på Send en mail eller 29 36 37 50.
Distributionsenheder under Nakskov Løve Apotek
Filialer
De frivillige filialer Apoteket Havnegade og Sakskøbing Løve Apotek afhændes til anden apoteker og indgår derfor ikke i bevillingen.
Håndkøbsudsalg
Dannemare Brugsforening
Medicinudleveringssteder
Dagli’Brugsen Søllested
Dagli’Brugsen Guldborg
Dagli’Brugsen Horslunde
Meddelelsen om den ledige bevilling sker i henhold til § 18, stk. 1 i Lov om apoteksvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 703 af 26. maj 2023.