Ledig bevilling til Tårnby Apotek

21. oktober 2024

Bevillingen til at drive Tårnby Apotek er ledig pr. 1. april 2025.

Den ledige bevilling er opslået efter Lov om apoteksvirksomhed § 15, stk. 1 og stk. 2.

Tårnby Apotek er beliggende i postnummer 2770.

Tårnby Apotek er optaget på bilag 1 i bekendtgørelse nr. 1816 af 28. december 2023 § 3 stk. 4, så der ydes ikke omsætningstilskud fra staten.

Vejledning i ansøgning om ledige apoteksbevillinger er d. 10. maj 2019 ændret i forhold til at partshøringsmateriale sendes til ansøgernes e-Boks via deres cpr. nummer.

Ansøgningen til Lægemiddelstyrelsen stiles til:

Lægemiddelstyrelsen 
Axel Heides Gade 1
2300 København S.

Ansøgninger sendes elektronisk via kontaktformularen. (Åbner i nyt vindue, og skal udfyldes indenfor 20 minutter, ellers modtager vi den ikke).

Ansøgningen skal være Lægemiddelstyrelsen i hænde senest den 19. november 2024 kl. 12.00.

Det er vigtigt, at der ikke fremgår fortrolige oplysninger såsom, CPR-nummer, adresse telefonnummer og e-mail i ansøgningen og CV´et. Baggrunden herfor er, at ansøgningen og CV’et, vedrørende den der påtænkes udnævnt, skal kunne videregives til de resterende ansøgere. Kontaktoplysninger bør derfor alene opgives i kontaktformularen.

Samtaler med forfremmelseskonsulenterne forventes at blive afholdt i uge 49 og uge 50 i Lægemiddelstyrelsen.

Rekvirering af oplysninger vedr. Tårnby Apotek nr. 323

Økonomiske og øvrige oplysninger om Tårnby Apotek kan rekvireres ved henvendelse til Pernille Rokkjær Schødt på Send en mail eller 29 36 37 50. Oplysningerne bør kun rekvireres, hvis man har intention om at søge den ledige bevilling. Yderligere er oplysningerne fortrolige og må ikke videregives. 

Distributionsenheder under Tårnby Apotek

Filialer

Gyldenrisparkens Apotek (frivillig filial)

Kongelundens Apotek (frivillig filial)

Meddelelsen om den ledige bevilling sker i henhold til § 18, stk. 1 i Lov om apoteksvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 703 af 26. maj 2023.