Medicintilskudsnævnet fastholder anbefalinger om det fremtidige tilskud til diabetesmedicin (ekskl. insuliner)
Lægemiddelstyrelsen har modtaget Medicintilskudsnævnets endelige anbefalinger om den fremtidige tilskudsstatus på medicin til behandling af type 2-diabetes, herunder GLP-1-analoger. I de kommende måneder vil Lægemiddelstyrelsen arbejde hen imod en afgørelse.
Medicintilskudsnævnets opgave er at rådgive Lægemiddelstyrelsen i sager om medicintilskud. Dette indebærer, at nævnet skal vurdere prisen på medicinen i forhold til dens behandlingsmæssige værdi og sammenligne med alternativer til behandling af samme sygdom.
Igennem længere tid har Medicintilskudsnævnet været i gang med at revurdere medicintilskuddet til diabetesmedicin (eksklusive insuliner), og Medicintilskudsnævnet har nu valgt at fastholde de anbefalinger, som var i høring i efteråret 2023.
Nævnet anbefaler bl.a., at det offentlige medicintilskud til diabetesmedicin af typen GLP-1-analoger på grund af prisen fremover reserveres til patienter, der ikke kan behandles tilstrækkeligt med alternative præparater. Desuden anbefaler nævnet, at der fremover skal være generelt tilskud til de billigste typer diabetesmedicin inden for hver gruppe (SGLT-2-hæmmere og andre alternative præparater), som hos mange patienter er lige så effektive til at behandle sygdommen.
”Vi har gennemgået høringssvarene grundigt og har overvejet de synspunkter, som er fremsat. Vores vurdering er fortsat, at det mest rationelle er, at det offentlige medicintilskud bliver reserveret til patienter, som ud fra en lægefaglig begrundelse har brug for en GLP-1-analog. Derfor anbefaler vi, at det generelle klausulerede tilskud til GLP-1-analoger omlægges til enkelttilskud målrettet disse patienter. Hvis man bevarer det klausulerede tilskud, mener vi, der er risiko for, at GLP-1-analogerne fortsat i for høj grad anvendes som førstevalg – også hos patienter, der har lige så god effekt af andre præparater,” siger Medicintilskudsnævnets formand Palle Mark Christensen.
Medicintilskudsnævnet henviser i den forbindelse til de faglige behandlingsvejledninger om medicinvalg og til de data, der viser en markant stigning i andelen af diabetespatienter, der har fået udskrevet GLP-1-analoger som førstevalg uden at have prøvet anden behandling forinden.
Overgangsperiode og kriterier
Flere høringssvar fremhæver, at det vil være en stor udfordring for lægerne og de diabetespatienter, der får GLP-1-analoger i dag, hvis de skal skifte medicin, eller bruge ressourcer på at søge om enkelttilskud.
Derfor opfordrer Medicintilskudsnævnet også til, at hvis Lægemiddelstyrelsen vælger at følge nævnets anbefalinger, så skal der være en tilpas lang overgangsperiode, der giver læger og patienter tid til at tage stilling til den fremtidige behandling for den enkelte patient. Derudover bør der opstilles klare vejledende kriterier for enkelttilskud, så både patienter og læger ved, hvilke kriterier der skal opfyldes ved en ansøgning om enkelttilskud.
Det er enhedschef Kim Helleberg Madsen fra Lægemiddelstyrelsen enig i:
”Hvis det ender med, at vi følger nævnets anbefalinger, vil vi udarbejde et ansøgningsskema samt forholde os til, hvilke kriterier der skal gælde for enkelttilskud. I den proces vil vi inddrage relevante lægefaglige selskaber. Vi er enige i, at denne afgørelse kan få stor betydning for rigtig mange patienter og de læger, som behandler dem. Derfor skal vi nu bruge noget tid på at gennemgå hele sagen og lave en grundig vurdering, før vi træffer vores afgørelse. I den proces vil vi nærstudere nævnets indstilling og høringssvarene,” siger Kim Helleberg Madsen.
Andre anbefalinger
Ud over anbefalingerne vedrørende medicintilskuddet til GLP-1-analoger, anbefaler Medicintilskudsnævnet følgende ændringer af det fremtidige tilskud til diabetesmedicin:- SGLT-2-hæmmere: Nævnet anbefaler, at kun de anbefalede SGLT-2-hæmmere (dapagliflozin, canagliflozin og empagliflozin) og de billigste kombinationslægemidler med metformin bevarer generelt tilskud.
- DPP-4-hæmmere: Nævnet anbefaler, at kun de billigste DPP-4-hæmmere (vildagliptin og sitagliptin) og kombinationslægemiddel med metformin bevarer generelt tilskud.
- Kombinationsmidler med DDP-4-hæmmere og SGLT-2-hæmmere: Nævnet anbefaler, at det generelt klausulerede tilskud til alle kombinationer bortfalder på grund af den højere behandlingspris sammenlignet med de DPP-4-hæmmere og de SGLT-2-hæmmere som separate lægemidler, som de anbefaler bevarer generelt tilskud.
- Betacellestimulerende midler: Nævnet anbefaler, at kun de billigste og anbefalede lægemidler (gliclazid og glimepirid) bevarer generelt tilskud.
Videre proces
Lægemiddelstyrelsen vil nu se på Medicintilskudsnævnets endelige anbefalinger og herefter træffe afgørelse om den fremtidige tilskudsstatus for diabetesmedicin. Styrelsen kan ikke på forhånd oplyse, hvornår styrelsen er klar med sin afgørelse i sagen, men forventer, at sagsbehandlingen kan tage nogle måneder, hvilket er normalt for den slags processer.
Links
Medicintilskudsnævnets indstilling som indeholder høringsnotat (pdf)
Nyt forslag til tilskudsstatus for diabetesmedicin sendes i høring (laegemiddelstyrelsen.dk)
Spørgsmål og svar om vægttabsmedicin og diabetesmedicin (laegemiddelstyrelsen.dk)