Ledig bevilling til Rønne Apotek

3. februar 2025

Bevillingen til at drive Rønne Apotek er ledig pr. 1. oktober 2025.

Bevillingen er opslået ledig efter Lov om apoteksvirksomhed § 15, stk. 1 og stk. 2.

Rønne Apotek er beliggende i postnummer 3700.

Rønne Apotek er tildelt vagttjeneste efter liste B fra den 1. januar 2023 til 31. december 2027.

Vejledning i ansøgning om ledige apoteksbevillinger er d. 10. maj 2019 ændret i forhold til at partshøringsmateriale sendes til ansøgernes e-Boks via deres cpr. nummer.

Ansøgningen til Lægemiddelstyrelsen stiles til:

Lægemiddelstyrelsen 
Axel Heides Gade 1
2300 København S.

Ansøgninger sendes elektronisk via kontaktformularen. (Åbner i nyt vindue, og skal udfyldes indenfor 20 minutter, ellers modtager vi den ikke).

Ansøgningen skal være Lægemiddelstyrelsen i hænde senest den 28. marts 2025.

Det er vigtigt, at der ikke fremgår fortrolige oplysninger såsom, CPR-nummer, adresse telefonnummer og e-mail i ansøgningen og CV´et. Baggrunden herfor er, at ansøgningen og CV’et, vedrørende den der påtænkes udnævnt, skal kunne videregives til de resterende ansøgere. Kontaktoplysninger bør derfor alene opgives i kontaktformularen.

Samtaler med forfremmelseskonsulenterne forventes at blive afholdt i uge 15 i Lægemiddelstyrelsen.

Rekvirering af oplysninger vedr. Rønne Apotek nr. 042

Økonomiske og øvrige oplysninger om Rønne Apotek kan rekvireres ved henvendelse til Pernille Rokkjær Schødt på mail eller telefon 29 36 37 50. Oplysningerne bør kun rekvireres, hvis man har intention om at søge den ledige bevilling. Yderligere er oplysningerne fortrolige og må ikke videregives.

Distributionsenheder under Rønne Apotek

Medicinudleveringssted

  • DagliBrugsen Vestermarie

Meddelelsen om den ledige bevilling sker i henhold til § 18, stk. 1 i Lov om apoteksvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 703 af 26. maj 2023.