Danskerne opfører sig fornuftigt, når de køber medicin på nettet, men mangler kendskab til reglerne

Lægemiddelstyrelsen har undersøgt befolkningens adfærd og holdninger til medicinkøb på nettet: Hvor mange køber medicin på nettet? Hvor finder man information om medicin? Kender man reglerne for medicinsalg? Og hvordan vurderer man risikoen ved at handle online?

Selv om det er blevet mere og mere almindeligt at handle på nettet, er de fleste danskere fortsat tilbageholdende med at købe deres medicin online. Lægemiddelstyrelsen har fået lavet en befolkningsundersøgelse hos Epinion med over 1300 deltagere. Den viser, at 22 procent har prøvet at købe medicin på nettet inden for de seneste to år, yderligere 20 procent har overvejet at gøre det, mens 58 procent hverken har købt eller overvejet at købe medicin på nettet. Kun 1 procent har købt medicin fra sociale medier, hvor det slet ikke er lovligt at sælge medicin, og 96 procent siger, at det kunne de ikke forestille sig at gøre.

Danskerne søger viden om medicin flere forskellige steder, men undersøgelsen viser, at de fleste spørger hos lægen (77 procent) og på apoteket (57 procent) for at få råd og vejledning om medicin.  En mindre andel (23 procent) bruger også formelle webkilder som sundhed.dk, netdoktor.dk eller min.medicin.dk, mens de færreste får viden om medicin fra sociale medier eller AI-søgninger. Der er flere, der køber håndkøbsmedicin end receptpligtig medicin på nettet, og de fleste køber produkter, de kender i forvejen, fra hjemmesider, som de har brugt før.

Resultaterne peger dermed på, at størstedelen af danskerne både i deres informationssøgning og i deres købsvaner vælger det sikre og veletablerede system. Og dem, der køber/overvejer at købe medicin på nettet, handler primært hos danske netbutikker/onlineapoteker, mens meget få har købt noget fra udenlandske hjemmesider.  69 procent siger, at de ikke kan forestille sig at købe noget på hjemmesider fra andre EU-lande, mens 86 procent siger, at de ikke vil købe noget fra hjemmesider uden for EU.

”Overordnet set tegner undersøgelsen et billede af, at befolkningen har en fornuftig og varsom medicinadfærd. De fleste foretrækker trygheden i det veletablerede danske system, hvor man går til lægen og på apoteket, når man har brug for receptpligtig medicin, siger Lægemiddelstyrelsens direktør Nils Falk Bjerregaard.

Manglende kendskab til regler og EU-logoer

Nils Falk Bjerregaard understreger, at der ikke er noget forkert eller risikabelt ved at købe medicin på nettet, så længe man kun køber fra godkendte onlineapoteker og hjemmesider og er på vagt over for illegale forhandlere. Derfor er det også vigtigt, at man kender reglerne for medicinsalg på nettet, men her halter det lidt mere med danskernes viden og adfærd.

”Næsten alle kender reglerne for salg af receptpligtig medicin og håndkøbsmedicin på apoteket og i de fysiske butikker. Men der er relativt stor usikkerhed om reglerne for salg på nettet, og så bliver det sværere at passe på sig selv og vide, om det man køber, er godkendt medicin fra en legal forhandler,” siger Nils Falk Bjerregaard.

At der er forvirring om reglerne, står i kontrast til, at danskerne ifølge undersøgelsen lægger stor vægt på, at de hjemmesider, de handler på, virker sikre og troværdige. Samtidig vurderer et stort flertal, at det er yderst risikabelt at købe medicin på nettet fra ikke-godkendte forhandlere.

3 ud af 4 vurderer, at der er høj risiko for, at medicin fra ulovlige hjemmesider og sociale medier kan være forfalsket, at der kan være uventede bivirkninger, andre indholdsstoffer end angivet, at medicinen kan være sundhedsskadelig, at den kan give krydsreaktioner eller have manglende effekt, at den har overskredet sin holdbarhedsdato, eller at man får noget andet end det, man bestilte.

”Det er godt, at danskerne er bevidste om de risici, der kan være. Ulovligt salg af potentielt forfalsket medicin er et stigende problem på globalt plan, og man skal se sig godt for, for de illegale forhandlere gør meget for at få hjemmesiderne til at fremstå som ægte og troværdige. Vi ser bl.a. eksempler på misbrug af myndighedslogoer og apoteksdomæner, hvilket kan give en falsk tryghed,” siger Nils Falk Bjerregaard.

Hvis man vælger at købe medicin på nettet, er det bedste råd at tjekke, om netbutikken har det EU-logo, som blev indført i 2015, og som viser, at forhandleren er godkendt til at sælge medicin til mennesker (grønt logo) eller til dyr (blåt logo). Når man klikker på logoet, skal man blive ført videre til den EU-myndighed, der har godkendt hjemmesiden. Så kan man tjekke på myndighedens liste over godkendte forhandlere, om netbutikken er lovlig.

Undersøgelsen viser imidlertid, at 83 procent af danskerne ikke kender EU-logoerne, hvilket kan hænge sammen med, at mange slet ikke køber medicin på nettet. Kendskabet er højere hos de 22 procent af danskerne, der faktisk har købt medicin på nettet. Her kender 23 procent det ene eller begge logoer, mens 13 procent har set dem uden at kende deres betydning. Der er dog stadig 63 procent af dem, der har købt medicin på nettet, som ikke kender logoerne.

Forskel på målgrupper

Befolkningsundersøgelsen viser, at kvinder oftere køber medicin på nettet end mænd (hhv. 25 og 18 procent), og at de 30-44-årige er dem, der køber mest medicin på nettet (30 procent). Generelt er de yngre aldersgrupper, ikke overraskende, mere aktive brugere af nettet og sociale medier end de ældre, både hvad angår informationssøgning og medicinkøb.

18-29-årige bruger ikke så ofte medicin som ældre målgrupper, men de har den største andel af potentielle købere (30 procent), og de bruger i højere grad flere forskellige digitale og uformelle informationskilder, når de søger viden om medicin. 36 procent søger bredt på nettet, 23 procent bruger AI, 20 procent spørger familie og venner, og 7 procent finder information på sociale medier.

Omvendt er personer over 60 år dem, der oftest bruger medicin dagligt (76 procent), men kun 16 procent har købt medicin på nettet, og 69 procent svarer, at det kunne de ikke finde på. Samtidig får gruppen over 60 år primært deres information om medicin fra lægen (83 procent), på apoteket (53 procent) eller fra formelle webkilder som f.eks. sundhed.dk og netdoktor.dk (18 procent). 

På Lægemiddelstyrelsens hjemmeside kan du finde flere resultater fra befolkningsundersøgelsen – blandt andet om årsagerne til, at man handler på nettet, og om hvilke typer medicin de forskellige målgrupper køber. Undersøgelsen præsenteres i to rapporter fra Epinion, hvor den ene viser de samlede nationale resultater, mens den anden rapport fokuserer på køberne. På vores hjemmeside kan du desuden teste, om du selv kender reglerne for medicinsalg på nettet og få mere information om sikkert medicinkøb.

Link

Temaside om køb af medicin: www.lmst.dk/tænkførduhandler