Der kan sendes bemærkninger til Medicintilskudsnævnets anbefalinger om tilskud til allergimedicin

29. maj 2026

Medicintilskudsnævnet sendte i 21. april 2026 sin endelige indstilling om fremtidig tilskudsstatus for lægemidler til behandling af allergi til Lægemiddelstyrelsen. Lægemiddelstyrelsen åbner nu for muligheden for at sende nye bemærkninger til anbefalingerne, som ikke har været sendt tidligere, senest 19. juni 2026.

En virksomhed har ønsket mulighed for at sende en supplerende udtalelse til Lægemiddelstyrelsen inden vi træffer vores afgørelse.

Vi åbner derfor for, at alle parter og interessenter kan sende supplerende bemærkninger til Medicintilskudsnævnets endelige anbefalinger, som ikke har været sendt tidligere, inden vi træffer afgørelse. Bemærkninger skal sendes til Send en mail senest 19. juni 2026. Lægemiddelstyrelsen har adgang til samtlige bidrag og høringssvar, der er indsendt til Medicintilskudsnævnet. Medicintilskudsnævnets kommentarer til væsentlige synspunkter i høringssvarene kan læses i det høringsnotat, der er vedlagt nævnets endelige indstilling som Bilag E.