Kom til dialogmøde om de første erfaringer med EU’s HTA-forordning

19. august 2026

HTA-forordningen har nu været en realitet i ca. halvandet år, og for at samle op på de foreløbige erfaringer inviteres relevante virksomheder, patientorganisationer og lægevidenskabelige selskaber nu til dialogmøde.

 

Hvilke erfaringer har virksomheder, patientorganisationer og lægevidenskabelige selskaber indtil nu gjort sig med HTA-forordningen?

Hvilke muligheder, udfordringer eller eventuelle uklarheder opleves i forbindelse med implementeringen?

Hvilke opmærksomhedspunkter er vigtige i det videre arbejde med HTA-forordningen på europæisk og nationalt niveau?

Disse spørgsmål er blandt dem, den nationale HTA-styregruppe gerne vil drøfte med relevante virksomheder, patientorganisationer og lægevidenskabelige selskaber med konkrete erfaringer med og/eller interesse for HTA-forordningen.

Derfor inviterer den nationale HTA-styregruppe bestående af Medicinrådet, Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut og Lægemiddelstyrelsen til dialogmøde, der finder sted

torsdag den 3. september 2026

Kl. 09.30-12.00 hos

Lægemiddelstyrelsen, Axel Heides Gade 1, 2300 København S.

 

På dagen lægger den nationale HTA-styregruppe ud med at give en kort status på implementeringen af HTA-forordningen, hvorefter der vil være dialog i mindre grupper og en fælles opsamling.

Tilmelding

Dialogmødet afholdes fysisk hos Lægemiddelstyrelsen.

Tilmelding er obligatorisk og skal ske senest den 26. august via dette link.