Revurdering af tilskudsstatus for visse demenslægemidler

11. august 2026

Lægemiddelstyrelsen påbegynder i august 2026 revurdering af tilskudsstatus for de lægemidler mod demens, som i dag har generelt klausuleret tilskud.

Der findes i dag fire lægemidler til behandling af demens i primærsektoren: donepezil, rivastigmin, galantamin og memantin.

Donepezil, filmovertrukne tabletter, rivastigmin depotplastre og memantin filmovertrukne tabletter der har generelt klausuleret tilskud. Tilskuddet er blandt andet betinget af, at patienten har en relevant demenssygdom, og at diagnosen er stillet af en speciallæge i psykiatri, neurologi eller geriatri.

Baggrunden for revurderingen er, at Sundhedsstyrelsen har revideret Faglige anbefalinger for organisering af demensudredning og National opgavebeskrivelse for almenmedicinske tilbud, som træder i kraft den 1. januar 2027, og som lægger op til, at udredning og behandling af demens fremover i højere grad skal foregå i almen praksis.

Medicintilskudsnævnet vil drøfte den fremtidige tilskudsstatus for disse lægemidler på sit møde den 24. august 2026.