Afgørelse om generelt tilskud til Vipidia
19. september 2013
Vi har truffet afgørelse i ansøgning om generelt tilskud til Vipidia. Lægemidlet får generelt tilskud.
Vipidia indeholder alogliptin og anvendes til behandling af type 2 diabetes.
Vi vurderer, at lægemidlets pris står i et rimeligt forhold til dets behandlingsmæssige værdi. Dette gælder, når behandling med alogliptin stilles over for behandling med andre DPP-4 hæmmere.
Tilskudsstatus for Vipidia vil blive revurderet i forbindelse med den regelmæssige revurdering af lægemidlers tilskudsstatus.