XDenne side indeholder elementer som ikke er optimeret til mobil visning. Du kan klikke på linket nedenfor for at få vist siden i desktop-visning.
Desktop visning

Revurdering af tilskudsstatus for NSAID'er og lægemidler mod svage smerter

24. september 2013

Medicintilskudsnævnet vil i slutningen af 2013 eller starten af 2014 påbegynde arbejdet med revurdering af tilskudsstatus for NSAID’er og lægemidler mod svage smerter. Revurderingen vil omfatte lægemidler i ATC-gruppe M01A (NSAID) ekskl. glucosamin, M02A (NSAID til brug på huden), N02BA (bl.a. acetylsalisylsyre), N02BB (forskellige kombinationer) og N02BE (paracetamol).

Eventuelle synspunkter, som kan være relevante for Medicintilskudsnævnets arbejde med revurdering af tilskudsstatus for disse lægemidler, kan sendes til nævnet senest den 1. november 2013. Bidrag kan sendes til Send en mail. Alle bidrag bliver offentliggjort på Sundhedsstyrelsens hjemmeside.

De relevante videnskabelige selskaber og patientforeninger samt Dansk Smerteforum, SmerteDanmark, Lægeforeningen, PLO og Apotekerforeningen vil blive orienteret, jf. Liste over videnskabelige selskaber og patientforeninger m.fl.

Hvis Medicintilskudsnævnet kommer med forslag til ændring af tilskudsstatus på området, vil nævnet sende sit forslag i høring hos virksomheder, relevante videnskabelige selskaber og relevante patientforeninger.

 

Statusoversigt over revurderingsprocessen