Liste over optagne cannabismellemprodukter
Alle cannabismellemprodukter, med tilhørende cannabisudgangsprodukter, der ønskes omfattet af ordningen med medicinsk cannabis, skal optages på en liste, som offentliggøres af Lægemiddelstyrelsen. Det er således muligt for alle at se, hvilke cannabismellemprodukter, der er omfattet af ordningen, og som derfor lovligt er til rådighed for lægers ordination og apotekets udlevering i Danmark. Man kan læse om, hvordan man kan søge om optagelse af cannabismellemprodukter på Lægemiddelstyrelsens liste, her: Optagelse på Lægemiddelstyrelsens liste.
Nedenfor ses Lægemiddelstyrelsens liste over optagne cannabismellemprodukter og udgangsprodukter, som indeholder information om navn samt hvilken styrke og produktform det enkelte produkt har samt links til de tilhørende produktark og evt. Patientinformationsark for mellemproduktet.
Produktarket er udfyldt af mellemproduktfremstilleren af det omhandlende cannabismellemprodukt og godkendt af Lægemiddelstyrelsen, og indeholder oplysninger i overensstemmelse med de oplysninger, der er anført på cannabismellemproduktets emballage.
Hvis der for et cannabismellemprodukt er vedlagt et patientinformationsark, så vil der også være et link til dette dokument i nedenstående liste. Patientinformationsarket er udfyldt af mellemproduktfremstilleren af det omhandlende cannabismellemprodukt og godkendt af Lægemiddelstyrelsen. Det indeholder oplysninger i overensstemmelse med oplysningerne i produktarket og udarbejdes, hvis den nødvendige information ikke kan anføres på emballagen.
Cannabisprodukter skal altid bruges efter lægens anvisning og ved tvivl kontaktes lægen.
Liste over optagne cannabismellemprodukter og cannabisudgangsprodukter (Excel)
At et cannabismellemprodukt og det tilhørende cannabisudgangsprodukt er optaget på Lægemiddelstyrelsens liste, er ikke ensbetydende med, at det er tilgængeligt, så lægen kan ordinere det. Der kan gå noget tid fra, at produktet er optaget på listen til, at fremstilleren er klar til at gøre det tilgængeligt for ordination og udlevering. Derudover kan der være forhold som gør, at et cannabismellemprodukt i en periode ikke er tilgængeligt, fx hvis der opstår leveringsproblemer hos fremstilleren. På www.Medicinpriser.dk kan man se, hvilke cannabisprodukter der er tilgængelige for ordination og efterfølgende udlevering på apoteket. En oversigt over hvilke cannabisprodukter der aktuelt er tilgængelige ses her:
Link til Medicinpriser.dk (På medicinpriser.dk: klik på det enkelte produkt under overskriften "Cannabisprodukt" for at se prisen)
Liste over optagne cannabismellemprodukter
| Navn | Dronabinol (THC) styrke |
Cannabidiol (CBD) styrke |
Produktform | Links til produktark og evt. patientinformationsark |
Danskfremstillet / import |
| Bedica "Canngros" | 140 mg/g | Under 10 mg/g | Urtete / inhalationsdamp, droge |
Import fra Holland | |
| Bediol "CannGros" | 63 mg/g | 80 mg/g | Urtete / inhalationsdamp, droge |
Import fra Holland | |
| Bediol "Scanleaf" | 63 mg/g | 80 mg/g | Urtete / inhalationsdamp, droge |
Import fra Holland | |
| Bedrobinol ”Canngros” | 135 mg/g | Under 10 mg/g | Urtete/inhalationsdamp, droge | Import fra Holland | |
| Bedrocan "CannGros" | 220 mg/g | Under 10 mg/g | Urtete / inhalationsdamp, droge |
Import fra Holland | |
| Bedrocan ”Scanleaf” | 220 mg/g | under 10 mg/g | Urtete / inhalationsdamp, droge | Import fra Holland | |
| Bedrolite ”Canngros” | under 10 mg/g | 75 mg mg/g | Urtete/inhalationsdamp, droge |
Import fra Holland |
|
| CBD Olie ”Stenocare” | under 2 mg/ml | 20 mg/ml | Mundhulevæske, opløsning |
Import fra Canada | |
| CBD20 Olie ”Stenocare” | ≤ 2 mg/ml | 20 mg/ml | Sublingual, opløsning |
Danskdyrket/Import: Canada |
|
| CBD100 Olie ”Stenocare” | Under 5 mg/ml | 100 mg/ml |
Mundhulevæske, |
Import fra Canada | |
| THC/CBD 10/10 ”Scanleaf” |
10 mg/mL
|
10 mg/mL | Oral opløsning | Danskfremstillet | |
| THC/CBD Olie ”Stenocare” | 15mg/ml | 24 mg/ml | Mundhulevæske, opløsning |
Produktark THC/CBD Olie Stenocare |
Import fra Canada |
| THC 25 "Scanleaf" | 25 mg/ml | under 1 mg/ml | Oral opløsning | Danskfremstillet | |
| THC Olie "Stenocare" | 30 mg/ml | Under 0,1 mg/ml | Mundhulevæske, opløsning |
Import fra Canada |