Antallet af ansøgninger om individuelle tilskud til lægemidler i 2007

27. marts 2008

I 2007 behandlede vi i Lægemiddelstyrelsen ca. 111.000 ansøgninger om enkelttilskud (ca. 4 % flere end i 2006), ca. 18.200 ansøgninger om kronikertilskud (ca. 25 % flere end i 2006), ca. 9.800 ansøgninger om terminaltilskud (en lille stigning i forhold til 2006) og ca. 2.000 ansøgninger om forhøjet tilskud, hvilket er ca. 25 % færre end i 2006, jf. tabel 1.

I alt afgjorde vi 141.373 individuelle tilskudsansøgninger i 2007 mod 133.351 i 2006, hvilket er en stigning på i alt 6,0 %.

Kronikertilskud

I 2007 kunne man igen se en stigning i antallet af ansøgninger om kronikertilskud efter et fald i 2006 sammenlignet med 2005, hvor vi fik mange ansøgninger om fornyelse af kronikertilskud. En af forklaringerne på stigningen i antallet kan være ændringerne af tilskudsgrænserne, der trådte i kraft i 2007, og betød, at kronikertilskudsgrænsen faldt fra 18.105 kr. til 17.545 kr.

Forhøjet tilskud

Siden april 2005, hvor de nye tilskudsregler blev indført, har man set en stigning i antallet af ansøgninger om forhøjet tilskud. Tilskuddet bliver idag beregnet af den laveste pris i stedet for af den laveste europæiske pris i en substitutionsgruppe, hvilket for nogle lægemiddelgrupper har betydet en stor forskel i egenbetaling mellem det billigste og det dyreste lægemiddel i samme substitutionsgruppe. Det har også betydet et øget antal ansøgninger om forhøjet tilskud til de dyrere originale produkter. I 2006 og 2005 lå antallet af ansøgninger om forhøjet tilskud på samme niveau, mens der i 2007 er sket et fald i antallet af denne type ansøgninger.

Det totale antal sager om forhøjet tilskud er faldet med 27 %, fra 2564 sager i 2006 til 1874 i 2007. En betydelig større andel af ansøgningerne blev bevilget i 2007 (75 %) sammenlignet med 2006 (56 %), hvilket kan skyldes, at lægerne er blevet mere opmærksomme på kriterierne for bevilling af forhøjet tilskud og derfor sender mere velbegrundede ansøgninger. Den forklaring understøttes af, at det totale antal bevillinger stort set er ens for 2006 og 2007.

De synonyme lægemidler til Lanzo® blev første gang markedsført i december 2005, hvilket kan være forklaringen på, at antallet af ansøgninger om forhøjet tilskud til lægemidler, som indeholder lansoprazol, er faldet fra 128 ansøgninger i 2006 til 2 i 2007. De patienter, der efter markedsføringen af generika har observeret problemer ved behandlingen med disse lægemidler, har fået søgt om forhøjet tilskud i 2006. At vi stort set ikke længere får ansøgninger om forhøjet tilskud til lægemidler indeholdende lansoprazol kan skyldes, at alle nye patienter sættes i behandling med det billigste generika.

Den største ændring i andelen af bevillinger vs. afslag kan ses indenfor lægemidler, som indeholder lamotrigin. Lægemiddelstyrelsen indførte i december 2006 en ny praksis for vurdering af ansøgninger om forhøjet tilskud til epilepsipatienter. Den nye praksis betyder, at epilepsipatienter, som har en særlig høj terapeutisk tærskel, og som er vanskelige at indstille på terapeutisk dosis uden at få klinisk uacceptable bivirkninger, har mulighed for at få forhøjet tilskud til et lægemiddel mod epilepsi, som er dyrere end tilskudsprisen. Den nye praksis har derfor også betydet, at flere patienter med epilepsi opfylder betingelserne for at få forhøjet tilskud, og det er formodentlig det, der afspejles i den ændrede andel af bevillinger vs. afslag. Hovedparten af ansøgningerne om forhøjet tilskud til epilepsipatienter med særlig høj terapeutisk tærskel kommer fra specialafdelinger på hospitalerne.

Et krav i den nye praksis for forhøjet tilskud til epilepsipatienter er, at patienten skal være opstartet behandling med det lægemiddel, der var billigst på starttidspunktet. Vi har derfor, jf. tabel 3, undersøgt hvilke lægemidler, der er søgt om forhøjet tilskud på indenfor ATC-gruppe N03AX09: Lamotrigin. I 2006 var 5 % af ansøgningerne på generika, mens det i 2007 var steget til 13 %.

Enkelttilskud

Der er generelt sket en stigning på 4 % i antallet af ansøgninger om enkelttilskud i 2007 i forhold til i 2006. Kolesterolsænkende lægemidler fik ændret tilskudsstatus 23. april 2007. Simvastatin, Lovastatin og Pravastatin fik generelt (uklausuleret) tilskud, mens Ezetrol og Inegy fik generelt klausuleret tilskud. De øvrige lipidsænkende lægemidler fik ændret tilskudsklausulen. Lægerne skal derfor ikke længere søge om enkelttilskud til deres patienters køb af kolesterolsænkende lægemidler.

I 2007 fik 6,0 % af ansøgningerne om enkelttilskud afslag, hvilket svarer til tallet for 2006, hvor afslagsprocenten var 6,2 %.

Regionernes udgifter til medicintilskud, som blev bevilget efter enkelttilskudsordningen, var på 833 millioner kr. svarende til 11 % af regionernes samlede udgifter til medicin i 2007.

Lægemiddelgrupper, der søges flest enkelttilskud til

Blodpropper
Bisfosfonater, raloxifen og strontium
Elidel, Protopic, Solarazeog Aldara
Lægemidler ved Alzheimers demens
Midler mod impotens
Lantus og Levemir
Gabapentin og Pregabalin
Psykostimulantia
Fedmemidler
Forsteo og Preotact

Af tabel 4 fremgår det, hvilke lægemiddelgrupper, der blev søgt flest enkelttilskud til.

Lægemidler til sekundær forebyggelse af blodpropper (bl.a. dipyridamol og clopidogrel) er fortsat den lægemiddelgruppe, der tegner sig for hovedparten af ansøgningerne om enkelttilskud (20 %). Antallet af ansøgninger i denne gruppe er stort set det samme som i 2006.

Antallet af ansøgninger om enkelttilskud til gruppen af bisfosfonater, raloxifen og strontium til forebyggende behandling af knoglebrud, er igen faldet (10,6 %). En forklaring på, at antallet af ansøgninger er faldet yderligere sammenlignet med 2006, kan være, at flere bisfosfonater er kommet på markedet i form af billigere synonym-præparater, hvor prisen ikke er en hindring for, at patienten køber præparatet uden at have en bevilling af tilskud. En anden forklaring på faldet kan være, at der er sket færre præparatskift mellem bisfosfonater og raloxifen og strontium, og dermed forårsaget færre enkelttilskudsansøgninger for disse præparater.

I 2007 er faldet i antal ansøgninger om enkelttilskud til lægemidler mod atopisk dermatitis (astmaeksem) og mod aktinisk keratose (forstadie til hudkræft) mindre (4,2 %) end i 2006, hvor faldet sammenlignet med 2005 var mere markant (23,7 %). Dette markante fald fra 2005 - 2006 skyldtes primært et fald i antal enkelttilskudsansøgninger på Elidel (pimecrolimus) og Protopic (tacrolimus) til behandling af atopisk dermatitis hos patienter, som enten ikke responderer tilfredsstillende på eller ikke tåler billigere konventionel behandling. Faldet var størst for Elidel (47,7 %) og for Protopic sås et fald på 18,3 %. I 2007 falder antallet af enkelttilskudsansøgninger på Elidel (11,2 %) fortsat, mens der på Protopic sker en stigning (11,9 %). For Solaraze til aktinisk keratose kan man se en markant stigning (22,5 %). For Aldara, der udover behandling af condylomer, også anvendes til aktinisk keratose, kan man ligeledes se en stigning (13,9 %).

For lægemidler ved Alzheimers demens kan man fortsat se en stigning i antallet af enkelttilskudsansøgninger (6,6 %), men stigningen er dog ikke så stor som i 2006. En større stigning i 2006 kan skyldes, at flere 70-årige personer i forbindelse med fornyelse af kørekortet siden 1. maj 2006 har fået udført en MMSE-test og i den forbindelse er blevet sendt til videre udredning for Alzheimers demens.

Faldet i antallet af enkelttilskudsansøgninger til midler mod impotens kan skyldes, at der i denne gruppe ikke har været så mange præparatskift, som man tidligere har set.

For de langtidsvirkende insulinanaloger, Lantus og Levemir, kan man se et mindre fald (1,4 %) i antallet af enkelttilskudsansøgninger i forhold til i 2006. Lantus og Levemir fik d. 17. december 2007 generelt tilskud, som betyder, at lægerne ikke længere skal søge om enkelttilskud.

Antallet af ansøgninger til midler mod neuropatiske smerter (gabapentin og pregabalin) stiger i 2007 (15,3 %), hvilket skyldes et større antal ansøgninger på pregabalin i forhold til i 2006 (39,5 %), mens man samtidig kan se et fald i antallet af ansøgninger på gabapentin (24,5 %). Stigningen kan ses i forlængelse af udvidelsen af pregabalins indikation til patienter med diagnosen generaliseret angst, og er en del af forklaringen. En anden grund til den store stigning er, at ved skift fra gabapentin til pregabalin eller omvendt har vi siden 15. maj 2007 efter telefonisk kontakt fra apotek, læge eller patient oprettet bevillinger, hvis patienten tidligere har haft en bevilling på gabapentin, men nu har fået en recept på pregabalin eller omvendt.

Antallet af enkeltilskudsansøgninger til psykostimulantia (fx methylphenidat og modafinil) er steget markant siden 2006 (76,3 %). Denne stigning kan skyldes, at flere personer med ADHD (Attention Deficit/Hyperactivity Disorder), tidligere kaldet DAMP, også i voksenalderen er blevet diagnosticeret.

Efter et generelt fald i antallet af ansøgninger om enkelttilskud til fedmemidler siden 2003 kunne man i 2006 se en stigning på 94,5 % i forhold til i 2005, hvilket hænger sammen med, at et nyt fedmemiddel (rimonabant) kom på markedet august 2006. Antallet af ansøgninger om enkelttilskud til fedmemidler er også steget i 2007 (163,3 %), hvor ansøgninger på rimonabant står for størstedelen (85,8 %). Der bevilges enkelttilskud til rimonabant, når der er tale om overvægtige patienter med BMI > 27 kg/m 2, og som har livstruende, relaterede følgesygdomme (eks. diabetes eller dyslipidæmi med lavt HDL-cholesterol og forhøjet triglycerid), og hvor patienten ikke har responderet tilstrækkeligt på et passende tilrettelagt vægtreducerende program uden medikamentel behandling (dvs. ikke har kunnet opnå eller opretholde et vægttab på > 5 % i løbet af 3 måneder). Nærmere beskrivelse af de vejledende kriterier kan læses på Lægemiddelstyrelsens netsted www.medicintilskud.dk.

I 2007 kunne man se en lille stigning (10,2 %) i antallet af enkelttilskudsansøgninger til Forsteo og Preotact mod knogleskørhed i forhold til i 2006, hvor der var en stigning på 57,5 % i forhold til 2005. Behandlingen er dyr og kræver en større indsats fra specialistafdelingerne, når patienterne skal sættes i gang med behandlingen, i forhold til patienter, der sættes i behandling med bisfosfonater, raloxifen eller strontium. Kriterierne for at få enkelttilskud til Forsteo og Preotact er skærpede i forhold til kriterierne for enkelttilskud til bisfosfonaterne, raloxifen og strontium.

For de lægemidler, der ofte søges enkelttilskud til, har Medicintilskudsnævnet fastsat vejledende kriterier, der som hovedregel skal opfyldes, for at der kan bevilges tilskud. Disse vejledende kriterier kan man se på Lægemiddelstyrelsens netsted www.medicintilskud.dk og på www.medicin.dk under den generelle omtale af lægemidlerne. De vejledende kriterier justeres i overensstemmelse med ny videnskabelig dokumentation, f.eks. nye behandlingsvejledninger, og offentliggøres i disse tilfælde også i Ugeskrift for Læger. Lægemiddelstyrelsen har for en del af de lægemidler, der bevilges flest enkelttilskud til, udarbejdet specielle standardiserede ansøgningsskemaer, hvor de vejledende tilskudskriterier er indbygget. Skemaerne findes på www.laeger.dk.

Læger med en digital signatur har siden d. 1. oktober 2006 haft mulighed for at sende elektroniske ansøgninger om individuelle medicintilskud via Medicinprofilen. I 2007 var ca. 8 % af alle individuelle ansøgninger om medicintilskud sendt elektronisk af 884 forskellige ydernumre/sygehusafdelinger.

1) Blev markedsført i 2. halvår 2002.
2) Blev markedsført i 1998.
3) Blev markedsført i 1999.
4) Tilskudsændring pr. 28. april 2003.
5) Blev markedsført i 2004.
6) Blev markedsført i 2003.
7) Det generelle tilskud blev fjernet pr. 25. oktober 2004.
8) Blev markedsført i dec. 2004.
9) Blev markedsført i aug. 2006.
10) Blev markedsført jun. 2006.