Lægemiddelstyrelsens årsrapport for overvågning af bivirkninger 2016
Lægemiddelstyrelsens seneste årsrapport for overvågning af bivirkninger viser, at antallet af indberetninger om formodede bivirkninger i 2016 var mere eller mindre identisk med året før. I alt modtog Lægemiddelsstyrelsen 7654 bivirkningsindberetninger sidste år. Der kom færre indberetninger fra læger, men indberetninger om patienterstatningssager fra Patienterstatningen, der omhandler bivirkninger, udgjorde en større andel end tidligere.
Selv om lægerne i 2016 indberettede færre indberetninger om formodede bivirkninger, udgør indberetningerne fra lægerne stadig den største andel med 41 pct. af det samlede antal indberetninger til Lægemiddelstyrelsen. Bivirkningsindberetninger fra medicinbrugerne, pårørende og fra Patienterstatningen udgør tilsammen en stadig større andel. I de seneste år har indberetninger her fra udgjort mere end en tredjedel. I 2016 udgjorde de 38 pct.
Link
Lægemiddelstyrelsens årsrapport for overvågning af bivirkninger 2016 (pdf)