Indlægssedler
Opdateret 29. februar 2012
På indlaegsseddel.dk finder du den information, der fremgår af de sedler, du finder i medicinpakninger, som sælges i Danmark.
Indlægssedlerne indeholder fx information om, hvordan medicinen virker, hvordan du skal bruge den, og hvilke kendte bivirkninger den har.
Der følger en indlægsseddel med alle medicinpakninger. Indlægssedlen indeholder vigtige oplysninger om:
- Hvilke stoffer lægemidlet indeholder.
- Hvordan lægemidlet virker.
- Eventuelle advarsler du skal være opmærksom på.
- Hvilken dosis du skal tage.
- Hvilke bivirkninger du kan risikere.
- Hvordan du skal opbevare lægemidlet.
Har du spørgsmål til dit lægemiddel, kan du altid spørge hos din egen læge eller på apoteket.