Vurdering af dansk metaanalyse af antidepressiv medicin

21. juni 2017

Lægemiddelstyrelsen har lavet en vurdering af en meget omtalt dansk metaanalyse fra Copenhagen Trial Unit om effekten af antidepressiv medicin (SSRI)

I forbindelse med et samråd i Folketingets Sundhedsudvalg har Lægemiddelstyrelsen lavet en grundig gennemgang af en dansk metaanalyse af antidepressiv medicin fra forskergruppen Copenhagen Trial Unit (CTU). Metaanalysen fra CTU fik massiv medieomtale tidligere på året, hvor hovedvinklen var, at antidepressiv medicin er uden effekt. Formålet med Lægemiddelstyrelsens gennemgang var at vurdere om CTU’s metaanalyse bidrog med ny viden, og om der kunne være grund til at ændre på anbefalingerne for brug af antidepressiv medicin.

Det er Lægemiddelstyrelsens vurdering, at analysen fra Copenhagen Trial Unit ikke giver anledning til at ændre på hverken indlægssedler, produktresume eller anbefalingerne for brug af antidepressive lægemidler til voksne patienter med depression.

CTU’s analyse fremstår ikke bedre eller grundigere end tidligere analyser, og bidrager ikke med ny viden om virkning eller risiko for bivirkninger.

Lægemiddelstyrelsens gennemgang af metaanalysen er lavet af overlæge Eskild Colding-Jørgensen, overlæge Doris Stenver og medicinsk sekretær og speciallæge i psykiatri ph.d Anders Frøkjær Thomsen.

Om konklusionen siger Eskild Colding-Jørgensen: ”Forskerne bag metaanalysen gik meget hårdt ud i pressen med budskabet om, at antidepressiv medicin ikke virker. Det mener vi kan skabe utryghed hos patienter, der bruger antidepressiv medicin, og derfor melder vi nu klart ud, at vi i Lægemiddelstyrelsen har lavet en grundig vurdering af analysen, og vi kan ikke tilslutte os forskergruppens konklusioner”.

Om undersøgelsen

Den konkrete undersøgelse: "Selective serotonin reuptake inhibitors versus placebo in patients with major depressive disorder. A systematic review with meta-analysis and Trial Sequential Analysis" blev offentliggjort i det internationale tidsskrift BMC Psychiatry i februar 2017.

Der er tale om en metaanalyse, hvilket vil sige en analyse, der sammenfatter alle tilgængelige og relevante forsøgsresultater på området. De forsøgsresultater, der er inkluderet i en metaanalyse har typisk tidligere været offentliggjort enkeltvis som videnskabelige publikationer. Metaanalysen er således ikke baseret på nye data, men er derimod en ny sammenstilling af gamle data.

Om analysens metode

Den metode, som forskerne har anvendt i metaanalysen, er, at de har søgt efter kliniske lodtrækningsforsøg i en række databaser. De har fundet 131 forsøg, som de har sammenfattet til den samlede metaanalyse. Det primære fokus i analysen er lagt på 49 forsøg, som de har vurderet, giver detaljeret information om antidepressivers effekt.

Nogle af de forbehold, Lægemiddelstyrelsen mener, man skal tage ved CTU’s analyse er:

  • Studierne er generelt meget forskellige. Der er tale om studier med forskelligt formål, forskellig sværhedsgrad af depression, forskellig behandlingsvarighed og forskellige doser. Det påvirker mulighederne for at sige noget samlet om dem. For at få god information ud af en metaanalyse skal studierne i et vist omfang være sammenlignelige i deres opsætning.
  • Nogle af de 49 forsøg er ikke egnede til at konkludere på i bred sammenhæng, fordi der f.eks. er målt på en meget kort behandlingtid - helt ned til 1 uge. Det er for kort tid til at måle effekten af antidepressiv medicin.
  • Nogle af de 49 forsøg er lavet med patienter, der fik små doser medicin. For lav dosering kan være forklaring på, at patienterne i forsøget ikke har opnået den rette effekt.
  • Nogle af de 49 forsøg er lavet med atypiske patientgrupper f.eks. patienter, der er afhængige af smertestillende medicin samtidig med, at de fik antidepressiv medicin. Brugen af flere typer medicin samtidig kan have betydning for effekten.

Forskerne fra CTU konkluderer, at antidepressiv medicin med stor statistisk sikkerhed har en effekt. Men at denne effekt kun er på knap 2 point på HDRS-skalaen. Det er ifølge forskerne så lille en effekt, at den er uden klinisk betydning. Ifølge forskerne burde effekten være på mindst 3 point eller derover, hvilket de primært baserer på andre videnskabelige artikler.

Lægemiddelstyrelsen mener, der er flere problemer ved CTU’s konklusion. Det primære er, at de studier, der er set på, er meget forskellige, og de er næppe alle designet til at kunne påvise en forskel på 3 HDRS points.

For det andet kræver vurderingen af klinisk betydning mere nuancerede overvejelser og inddragelse af relevant lægelig ekspertise.

Det er væsentligt at understrege, at forskerne fra CTU også fandt statistisk sikker effekt, når de målte med et andet effektmål, nemlig sandsynligheden for at depressionen ophører – også kaldet remission. Det taler for, at der er en klinisk betydning af antidepressivernes effekt. Derudover var der også nogle få af studierne, der målte på effekt for patienternes livskvalitet – og også på dette punkt blev der fundet en statistisk sikker effekt.

Lægemiddelstyrelsens gennemgang af metaanalysen er lavet i forbindelse med et bidrag til et samråd i Folketingets Sundhedsudvalg.

Fik du svar på dine spørgsmål?

Beskriv, hvordan vi kan forbedre hjemmesiden.