Der sker ikke ændringer i tilskudsstatus for medicin mod ADHD

22. december 2016

Vi har revurderet tilskudsstatus for medicin mod ADHD (ATC-gruppe N06BA samt N07XX04 og C02AC02) og har nu truffet afgørelse i sagen: Afgørelse om fremtidig tilskudsstatus for medicin mod ADHD.

Med afgørelsen sker der ikke ændringer i tilskudsstatus for denne medicin. Der betyder, at medicin mod ADHD fortsat ikke har generelt tilskud eller generelt klausuleret tilskud, og lægen skal også fremover søge om enkelttilskud til denne medicin til sine patienter.

Ved afgørelsen har vi fulgt anbefalingerne fra Medicintilskudsnævnet, som er vores rådgivende lægefaglige nævn. Nævnets anbefalinger har været i høring hos bl.a. lægemiddelvirksomheder samt relevante lægevidenskabelige selskaber og patientforeninger.

Fik du svar på dine spørgsmål?

Beskriv, hvordan vi kan forbedre hjemmesiden. Vær opmærksom på, at vi ikke besvarer spørgsmål stillet via denne funktion.