Lægemiddelstyrelsen ændrer medicintilskuddet til pregabalin og duloxetin

22. juni 2016

Med virkning fra den 4. juli 2016 ændrer vi medicintilskuddet til noget medicin, der indeholder pregabalin eller duloxetin. Der sker følgende ændringer:

1. Nogle pregabalin kapsler får generelt (uklausuleret) tilskud. De har i dag generelt klausuleret tilskud:

  • Brieka, kapsler, hårde
  • Pregabalin ”Accord”, kapsler, hårde
  • Pregabalin ”Krka”, kapsler, hårde
  • Pregabalin ”Mylan”, kapsler, hårde
  • Pregabalin ”Orion”, kapsler, hårde
  • Pregabalin ”Sandoz GmbH”, kapsler, hårde
  • Pregabalin ”STADA”, kapsler, hårde

2. Duloxetin 30 og 60 mg får ny tilskudsklausul: ”Depression eller generaliseret angst”

Disse pregabalin kapsler er godkendt til behandling af epilepsi og generaliseret angst. Duloxetin 30 og 60 mg er godkendt til behandling af depression, generaliseret angst og neuropatiske smerter. Der har på det seneste været prisfald på medicinen.

Vi ændrer tilskuddet, fordi vi vurderer, at prisen for medicinen nu står i et rimeligt forhold til den behandlingsmæssige værdi ved behandling af henholdsvis epilepsi/generaliseret angst og depression/generaliseret angst.

Afgørelsen gælder ikke for Lyrica, der også indeholder pregabalin.

Links

Lægemiddelstyrelsens afgørelse om generelt tilskud til nogle pregabalin kapsler

Lægemiddelstyrelsens afgørelse om ændring af tilskudsklausul for duloxetin 30 og 60 mg

Fik du svar på dine spørgsmål?

Beskriv, hvordan vi kan forbedre hjemmesiden. Vær opmærksom på, at vi ikke besvarer spørgsmål stillet via denne funktion.