Medicintilskudsnævnet starter revurdering af tilskudsstatus for medicin i ATC-gruppe G

31. august 2016

Medicintilskudsnævnet vil i vinterhalvåret 2016/2017 starte på revurdering af tilskudsstatus for medicin i ATC-gruppe G – Urogenitalsystem og kønshormoner. Revurderingen vil bl.a. omfatte kønshormoner (mod fx gener i overgangsalderen), medicin mod inkontinens, mod forstørret prostata og mod impotens.

Eventuelle synspunkter, som kan være relevante for Medicintilskudsnævnets arbejde med revurdering af tilskudsstatus for denne medicin, kan I sende til medicintilskudsnaevnet@dkma.dk senest den 1. november 2016. Alle bidrag bliver offentliggjort på Lægemiddelstyrelsens hjemmeside.

De relevante videnskabelige selskaber og patientforeninger samt Lægeforeningen, PLO og Apotekerforeningen vil blive orienteret, jf. denne liste: Liste over videnskabelige selskaber og patientforeninger m.fl.

Når Medicintilskudsnævnet har udarbejdet forslag til fremtidig tilskudsstatus for medicin omfattet af denne revurdering, sender nævnet sine forslag i høring hos virksomheder samt relevante interessenter.

Fik du svar på dine spørgsmål?

Beskriv, hvordan vi kan forbedre hjemmesiden. Vær opmærksom på, at vi ikke besvarer spørgsmål stillet via denne funktion.