Sampakning af lægemidler gav misfarvede tabletter

7. marts 2016, Opdateret 13. august 2024

Bemærkning: Efter udsendelse af denne nyhed, er der sket den ændring, at Sinemet produkterne er blevet godkendt til dosisdispensering, dog med den bemærkning at produkterne skal pakkes separat. 

13. august 2024

Lægemiddelstyrelsen blev i sommeren 2015 gjort opmærksom på, at der ved dosisdispensering sandsynligvis sker en reaktion mellem Sinemet produkter og Kaliumklorid Orifarm præparater. Man kunne indenfor 24 timer se, at Kaliumklorid Orifarm tabletterne blev misfarvet i form af brune pletter på overfladen.

5 præparater som skal pakkes separat ved dosisdispensering

Følgende Sinemet præparater som ikke skal sampakkes med andre lægemidler, men som skal pakkes separat:

  • Sinemet 12,5/50, MSD
  • Sinemet 25/100, MSD
  • Sinemet Depot, MSD
  • Sinemet Depot Mite, MSD
  • Sinemet Plus, 2care4

Alle apoteker, der pakker til dosisdispensering, er blevet orienteret om dette direkte fra producenterne MSD og 2care4.