Zovir øjensalve 3 % kan nu købes igen

19. maj 2016

GlaxoSmithKline har informeret Lægemiddelstyrelsen om, at de fra mandag den 23. maj 2016 igen kan levere Zovir (aciclovir) øjensalve til de danske apoteker. Samtidig ændres udleveringsgruppen.

Zovir øjensalve er i øjeblikket i udleveringsgruppe NB-S, hvilket vil sige, at det kun må udskrives af øjenlæger. Fra mandag d. 23. maj 2016 vil Zovir øjensalve igen være i udleveringsgruppe B, og det vil derfor kunne udskrives af alle læger.

Ændring af udleveringsgruppe

Der har været forsyningsproblemer med Zovir siden april 2015. Det parallelimporterede produkt, Zovirax, er dog for nylig blevet tilgængeligt på det danske marked.

Som følge af forsyningsproblemerne, der gjaldt for hele verden, ændrede Lægemiddelstyrelsen udleveringsgruppen for Zovir (aciclovir) øjensalve fra B til NB-S, så kun øjenlæger kunne udskrive præparatet og de tilgængelige produkter blev dermed reserveret til de mest kritiske patienter.

Produktet er nu tilgængeligt på markedet igen, og derfor har Lægemiddelstyrelsen nu valgt at ændre udleveringsgruppen tilbage til udleveringsgruppe B, så praktiserende læger også kan udskrive præparatet.

Om Zovir (aciclovir) øjensalve 3%

Zovir (aciclovir) øjensalve virker ved at hæmme formering af herpesvirus og anvendes til behandling af herpes i øjet.

Fik du svar på dine spørgsmål?

Beskriv, hvordan vi kan forbedre hjemmesiden. Vær opmærksom på, at vi ikke besvarer spørgsmål stillet via denne funktion.