Håndkøbslægemidler til mennesker i selvvalg
Den 1. januar 2018 trådte nye regler for håndkøbslægemidler i kraft. Med lovændringen (lov nr. 1736 af 27. december 2016 om ændring af lov om apotekervirksomhed og lov om lægemidler) blev der indført selvvalg af visse håndkøbslægemidler, så håndkøbslægemidlerne kan forhandles i butiksarealer og ikke alene bag disken.
Direkte link til loven og dens forarbejder (Retsinformation.dk)
Målet med lovændringen
Målet er at understøtte borgernes tilgængelighed til lægemidler, så borgerne selv kan foretage en vurdering af, hvilket håndkøbslægemiddel, de ønsker at købe. Sundheds- og Ældreministeriet har i den forbindelse anmodet Lægemiddelstyrelsen om at gennemgå sortimentet af håndkøbslægemidler for at vurdere, hvilke der skal undtages fra den kommende selvvalgsordning.
Kriterier for vurdering af sortimentet
Lægemiddelstyrelsen har, ud fra nedenstående kriterier, vurderet om der er nogle håndkøbslægemidler, som skal undtages fra selvvalg.
- Forventet bedre effekt/compliance på baggrund af bedre tilgængelighed
- Unødvendigt øget forbrug
Lægemiddelstyrelsens vurdering har været forelagt Lægemiddelnævnet og har været sendt i høring hos relevante interessenter og på vores hjemmeside, og der er nu truffet endelig beslutning om, hvilke lægemider til mennesker der skal undtages selvvalg.
Beslutning om selvvalg for humane lægemidler
Alle håndkøbslægemidler i udleveringsgrupperne HA og HF kan placeres i selvvalg på apoteket, da der på apotekerne er lægemiddelfaglig rådgivning ved ekspeditionen.
Visse håndkøbslægemidler i udleveringsgruppe HF placeres ikke i selvvalg i detailhandlen, da der i detailhandlen ikke er lægemiddelfaglig rådgivning ved ekspeditionen.
Selvvalg under lægemiddelberedskabet
Lægemiddelstyrelsen har besluttet at ændre udleveringsgrupperne for håndkøbslægemidler efter aktiveringen af lægemiddelberedskabet i forbindelse med corona/COVID-19. Det betyder, at der for alle håndkøbslægemidler kun må udleveres en pakning af et lægemiddel pr. kunde pr. aktivt indholdsstof pr. dag
Begrænsningen har ikke betydning for reglerne for selvvalg. Således må alle lægemidler i udleveringsgrupperne HAY og HFY placeres i selvvalg på apoteker.
Visse håndkøbslægemidler i udleveringsgruppen HFY må ikke placeres i selvvalg i detailhandlen.
Undtagelser fra selvvalg
Lægemidler i udleveringsgrupperne HA18, HX og HX18 og HA18Y er undtaget fra selvvalg.
Følgende lægemidler i udleveringsgruppen HF og HFY undtages selvvalg i detailhandlen:
- A07DA03; Loperamid
- Imodium, Imodium Instant, Imodium Lingual, Imodium Smelt, Imolope, Lopacut, Lopedium Loperamid Bluefish tabletter, frysetørrede tabletter og kapsler 2mg
- A07DA53; Loperamid og kombinationer
- Imodium Plus, Imolopesim, Loperuma, tabletter og tyggetabletter 2 mg +125mg
- A12CC04, magnesiumnitrat
- Magnesium Diasporal, granulat til oral opløsning 300 mg og 400 mg (SPN: 28520, MTnr. 51408, 51832)
- C01DA02, glycerylnitrat
- Nitroglycerin DAK resoribletter 0,25mg og 0,5mg
- Nitrolingual og Glytrin sublingualspray 0,4mg/dosis
- D01AC01, clotrimazol
- Canesten creme 10mg/g (1%)
- D01AC02, Miconazol
- Brentan creme 20mg/g
- D01AC08, Ketoconazol
- Nizoral creme 2%
- Nizoral shampoo 1%
- D01AE15, terbinafin
- Finigen, Funginix, Terbistad creme 10mg/g
- Lamisil og Lamisil Once creme, gel og kutanopløsning 10mg/g
- D01AE16, amorolfin
- Finail og Loceryl medicinsk neglelak 5%
- G01AF02, Clotrimazol
- Canesten Vaginaltabletter 100mg og 500mg
- Canesten creme 10 mg/g (1 %)
- Kombinationspakker af ovenstående
- Canvag vaginaltabletter 100mg og creme 10 mg/g (1%)
- N07CA02, Cinnarizin
- Sepan tabletter 25 mg
- P01BC01 Quinin
- Kinin "Copyfarm" og Kinin DAK tabletter 100mg
- R06AE03 Cyclizin
- Gotur tabletter 50mg
- Marzine tabletter 50mg
- R06AE05 Meclozin
- Postafen tabletter 25mg
Listen over alle godkendte lægemidler i udleveringsgruppe HF
Denne liste indeholder en kolonne, hvor det er angivet, om et givent HF lægemiddel må forhandles i selvvalg i detailhandlen eller ej. Listen over godkendte HF lægemidler opdateres dagligt – dog opdateres kolonnen angående selvvalg kun hver 14. dag samtidig med at der offentliggøres nye medicinpriser.
Da alle lægemidler i udleveringsgruppe HA og HF kan være i selvvalg på apoteket, vil der ikke være en liste til apotekerne.
Da der under aktiveringen af lægemiddelberedskabet ikke findes håndkøbslægemidler i udleveringsgrupperne: HA, HA18, HF og HV, skal disse grupper i listen læses som HAY, HA18Y, HFY og HVY. Se: Ændring af udleveringsgrupper for at hindre hamstring af håndkøbsmedicin.
Opfølgning efter to år
Lægemiddelstyrelsen vil efter 2 år kigge på salgstal for alle lægemidler i selvvalg og vurdere, om der er uhensigtsmæssige stigninger i salg og brug af visse typer lægemidler med baggrund i selvvalgsordningen. Hvis det forekommer, vil Lægemiddelstyrelsen vurdere om det pågældende lægemiddel skal undtages fra selvvalg.