Status på behandlede indberetninger om formodede bivirkninger ved COVID-19 Vaccine Janssen (Johnson & Johnson), uge 32

12. august 2021

Lægemiddelstyrelsen har frem til den 10. august 2021 modtaget 440 indberetninger om formodede bivirkninger ved COVID-19 Vaccine Janssen (Johnson & Johnson). Heraf er 409 indberetninger behandlet. De omhandler hovedsageligt kendte og forbigående bivirkninger som f.eks. smerte ved indstiksstedet, træthed, hovedpine, utilpashed og feber. Ét tilfælde af det usædvanlige sygdomsbillede med blodpropper og lavt antal blodplader vurderes at være relateret til vaccinen.

Over 47.300[1] borgere i Danmark er nu færdigvaccineret med COVID-19 Vaccine Janssen (Johnson & Johnson).

I Danmark anvendes COVID-19 Vaccine Janssen (Johnson & Johnson) p.t. ikke i det generelle vaccinationsprogram.

Fra den 20. maj 2021 har borgere kunnet vælge at blive vaccineret med COVID-19 Vaccine Janssen (Johnson & Johnson) som en del af tilvalgsordningen. Lægemiddelstyrelsen overvåger vaccinen på samme måde som de vacciner, der indgår i det generelle vaccinationsprogram. Alle COVID-19-vacciner overvåges desuden af lægemiddelmyndigheder over hele verden.

Du kan læse mere om det generelle vaccinationsprogram og den frivillige tilvalgsordning i Sundhedsstyrelsens vejledning om vaccination mod COVID-19.

Allergiske reaktioner

Som ved alle vaccinationer er der en lille risiko for sjældne, men kraftige allergiske reaktioner, herunder såkaldte anafylaktiske reaktioner, som kan være livstruende, hvis de ikke behandles omgående.

Lægemiddelstyrelsen har vurderet to indberetninger om kraftige allergiske reaktioner efter vaccination med Janssen. Begge tilfælde vurderes at være relateret til vaccinen. I begge tilfælde medførte reaktionerne en kortvarig indlæggelse til observation på hospitalet, hvoraf ét tilfælde krævede behandling.

Indberetninger om blodpropper

Lægemiddelstyrelsen har – ligesom andre lande – modtaget indberetninger om blodpropper efter vaccination.

Lægemiddelstyrelsen har behandlet én indberetning om blodpropper. I dette tilfælde vurderes en sammenhæng med vaccinen mindre sandsynlig.

Lægemiddelstyrelsen følger, i samarbejde med EMA og de andre nationale lægemyndigheder i EU, indberetninger om blodpropper nøje.

Indberetninger om myokarditis og perikarditis

Lægemiddelstyrelsen har – ligesom andre lande – modtaget indberetninger om myokarditis (hjertemuskelbetændelse) og perikarditis (hjertehindebetændelse) efter vaccination.

Lægemiddelstyrelsen har vurderet to indberetninger om myokarditis. I begge tilfælde kan det ikke udelukkes, at vaccinen har været medvirkende årsag.

Lægemiddelstyrelsen har vurderet tre indberetninger om perikarditis. I det ene tilfælde vurderes en sammenhæng med vaccinen mindre sandsynlig. I to tilfælde kan det ikke udelukkes, at vaccinen har været medvirkede årsag.

Lægemiddelstyrelsen følger, i samarbejde med EMA og de andre nationale lægemiddelmyndigheder i EU, indberetninger om perikarditis og myokarditis nøje. Der er ikke påvist en årsagssammenhæng mellem vaccinen og perikarditis eller myokarditis, og EMA er ved at undersøge, om der kan være en sådan årsagssammenhæng.

Indberetninger om usædvanligt sygdomsbillede med blodpropper i kombination med et lavt antal blodplader og blødninger

Lægemiddelstyrelsen har behandlet én indberetning, hvor det vurderes, at der er tale om det usædvanlige sygdomsbillede med blodpropper og lavt antal blodplader. Lægemiddelstyrelsen har vurderet, at en sammenhæng med vaccinen er sandsynlig.

Der er også indberettet tilfælde af samme sygdomsbillede efter vaccination med COVID-19 Vaccine Janssen (Johnson & Johnson) i andre lande, og tilstanden er beskrevet i produktinformationen som en meget sjælden bivirkning til denne vaccine.

Læs mere om tidligere statusmeddelelser om overvågning af COVID-19 vacciner:

Nyhed på lmst.dk fra 5. august: Status på behandlede indberetninger om formodede bivirkninger ved COVID-19 Vaccine Janssen (Johnson & Johnson), uge 31

Nyhed på lmst.dk fra 29. juli: Status på behandlede indberetninger om formodede bivirkninger ved COVID-19 Vaccine Janssen (Johnson & Johnson), uge 30

Nyhed på lmst.dk fra 22. juli: Status på behandlede indberetninger om formodede bivirkninger ved COVID-19 Vaccine Janssen (Johnson & Johnson), uge 29

Nyhed på lmst.dk fra 15. juli: Status på behandlede indberetninger om formodede bivirkninger ved COVID-19 Vaccine Janssen (Johnson & Johnson), uge 28

Nyhed på lmst.dk fra 8. juli: Status på behandlede indberetninger om formodede bivirkninger ved COVID-19 Vaccine Janssen (Johnson & Johnson), uge 27

Nyhed på lmst.dk fra 1. juli: Status på behandlede indberetninger om formodede bivirkninger ved COVID-19 Vaccine Janssen (Johnson & Johnson), uge 26

Nyhed på lmst.dk fra 24. juni: Status på behandlede indberetninger om formodede bivirkninger ved COVID-19 Vaccine Janssen (Johnson & Johnson), uge 25

Nyhed på lmst.dk fra 17. juni: Status på behandlede indberetninger om formodede bivirkninger ved COVID-19 Vaccine Janssen (Johnson & Johnson), uge 24

Nyhed på lmst.dk fra 10. juni: Status på behandlede indberetninger om formodede bivirkninger ved COVID-19 Vaccine Janssen (Johnson & Johnson), uge 23

Nyhed på lmst.dk fra 3. juni: Status på behandlede indberetninger om formodede bivirkninger ved COVID-19 Vaccine Janssen (Johnson & Johnson), uge 22

Nyhed på lmst.dk fra 27. maj: Status på behandlede indberetninger om formodede bivirkninger ved COVID-19 Vaccine Janssen (Johnson & Johnson), uge 21


[1] Opgørelsen omfatter også administrerede vacciner (Covid-19 Vaccine Janssen) fra andre lande end Danmark, hvis de er registreret i Det Danske Vaccinationsregister (DDV). Det fremgår af DDV, at 47.314 personer har fået vaccinen via tilvalgsordningen hos Practio ApS.