Ledig bevilling til Tinglev Apotek
Bevillingen til at drive Tinglev Apotek er ledig pr. 1. oktober 2023.
Bevillingen er opslået ledig efter Lov om apoteksvirksomhed § 15, stk. 1 og stk. 2.
Tinglev Apotek er beliggende i postnummer 6360.
Vejledning i ansøgning om ledige apoteksbevillinger er d. 10. maj 2019 ændret i forhold til at partshøringsmateriale sendes til ansøgernes e-boks via deres cpr. nummer.
Ansøgningen til Lægemiddelstyrelsen stiles til:
Lægemiddelstyrelsen
Axel Heides Gade 1
2300 København S.
Ansøgninger sendes elektronisk via kontaktformularen. (Åbner i nyt vindue, og skal udfyldes indenfor 20 minutter, ellers modtager vi den ikke). Man kan højest sende én fil eller én zip-fil mappe.
Ansøgningen skal være Lægemiddelstyrelsen i hænde senest den 16. januar 2023 kl. 12.00.
Rekvirering af oplysninger vedr. Tinglev Apotek nr. 301
Økonomiske oplysninger om Tinglev Apotek kan rekvireres ved henvendelse til Pernille Rokkjær Schødt på mail: Send en mail eller telefon: 29363750.
Distributionsenheder under Tinglev Apotek
Filialer
Padborg Apotek (Påbudt filial)
Der er til apoteket meddelt påbud, om at apoteket skal opretholde apoteksfilialen i Padborg jf. lov om apoteksvirksomhed § 7, stk. 1 og bekendtgørelse om beregning af afgift og ydelse af tilskud til apotekere m.v. § 9.
Håndkøbsudsalg
Min Købmand Bylderup-Bov
Brdr. Bonnichsen El ApS
Shell Kruså
Letkøb Ravsted
Medicinudleveringssteder
DagliBrugsen Kliplev
Meddelelsen om den ledige bevilling sker i henhold til § 18, stk. 1 i Lov om apoteksvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 801 af 12. juni 2018.