Vazkepa får ikke generelt eller generelt klausuleret tilskud

18. februar 2022

Lægemiddelstyrelsen har besluttet, at Vazkepa, bløde kapsler med indhold af icosapentethyl i styrken 998 mg, ikke skal have generelt tilskud eller generelt klausuleret tilskud.

Vi vurderer, at Vazkepa ikke opfylder kriterierne for generelt tilskud, herunder generelt klausuleret tilskud.

Generelt tilskud
Når medicin får generelt tilskud, betyder det, at alle patienter får automatisk tilskud til den pågældende medicin, når medicinen købes på recept på apoteket. Tilskuddet bliver automatisk fratrukket prisen ved ekspeditionen på apoteket. Se grænserne for medicintilskud her: medicintilskudsgrænser

Generelt klausuleret tilskud
Hvis en medicin har generelt klausuleret tilskud, betyder det, at det kun er patienter, der opfylder nogle særlige betingelser, der kan få tilskud til medicinen. Det er den behandlende læge, der vurderer, om en patient er omfattet af de særlige betingelser. Lægen skal i de tilfælde skrive ”Tilskud” på recepten. Tilskuddet bliver automatisk fratrukket prisen ved ekspeditionen på apoteket. Se grænserne for medicintilskud her: medicintilskudsgrænser

Læs Lægemiddelstyrelsens afgørelse (pdf)

Fik du svar på dine spørgsmål?

Beskriv, hvordan vi kan forbedre hjemmesiden. Vær opmærksom på, at vi ikke besvarer spørgsmål stillet via denne funktion.


...