Ledig bevilling til Uldum Apotek
Bevillingen til at drive Uldum Apotek er ledig pr. 1. oktober 2023.
Bevillingen er opslået ledig efter Lov om apoteksvirksomhed § 15, stk. 1 og stk. 2.
Uldum Apotek er beliggende i postnummer 7171.
Uldum Apoteks frivillige filial, Havne Apoteket, afhændes af afgående apoteker til en anden bevillingshaver.
Vejledning i ansøgning om ledige apoteksbevillinger er d. 10. maj 2019 ændret i forhold til at partshøringsmateriale sendes til ansøgernes e-boks via deres cpr. nummer.
Ansøgningen til Lægemiddelstyrelsen stiles til:
Lægemiddelstyrelsen
Axel Heides Gade 1
2300 København S.
Ansøgninger sendes elektronisk via kontaktformularen. (Åbner i nyt vindue, og skal udfyldes indenfor 20 minutter, ellers modtager vi den ikke). Man kan højest sende én fil eller én zip-fil mappe.
Ansøgningen skal være Lægemiddelstyrelsen i hænde senest den 18. april 2023 kl. 12.00.
Samtaler med forfremmelseskonsulenterne forventes at blive afholdt i uge 19 i Lægemiddelstyrelsen.
Rekvirering af oplysninger vedr. Uldum Apotek nr. 156
Økonomiske oplysninger og øvrige oplysninger om Uldum Apotek kan rekvireres ved henvendelse til Pernille Rokkjær Schødt på mail: Send en mail eller telefon: 29363750.
Distributionsenheder under Uldum Apotek
Filialer
Havne Apoteket (frivillig filial). Filialen indgår ikke i bevillingen, da den afhændes til anden bevillingshaver.
Nørre-Snede Apotek (Påbudt filial)
Der er til apoteket meddelt påbud, om at apoteket skal opretholde apoteksfilialen i Nørre-Snede jf. lov om apoteksvirksomhed § 7, stk. 1 og bekendtgørelse om beregning af afgift og ydelse af tilskud
til apotekere m.v. § 9.
Tørring Apotek
Håndkøbsudsalg
Gludsted
Medicinudleveringssteder
Ejstrupholm, Spar
Lindved
Rask Mølle
Klovborg
Meddelelsen om den ledige bevilling sker i henhold til § 18, stk. 1 i Lov om apoteksvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 801 af 12. juni 2018.