Nyhedsbrevet Nyt fra Lægemiddelstyrelsen
Nyt fra Lægemiddelstyrelsen er et digitalt nyhedsbrev, som henvender sig til dig, der tager medicin, arbejder med medicin (enten klinisk, i medicinalindustrien eller i detailindustrien) eller bare gerne vil have et indblik i vores arbejde og de nyeste opdateringer om medicin og medicinsk udstyr. Indholdet består blandt andet af aktuelle lægemiddelsager, de seneste sikkerhedsopdateringer og medicintilskud.
-
Status på behandlede indberetninger om formodede bivirkninger ved COVID-19 vaccine Moderna efter vaccination af mere end 2600 danskere
| 4. februar 2021 |
Over 2600 danskere er vaccineret med COVID-19 Vaccine Moderna. 15 indberetninger om formodede bivirkninger ved COVID-19 Vaccine Moderna er behandlet pr. 2. februar 2021. Alle indberetningerne er ikke-alvorlige og omhandler hovedsageligt kendte, milde og forbigående bivirkninger.
-
Status på behandlede indberetninger om formodede bivirkninger ved Comirnaty (BioNTech/Pfizer) efter vaccination af mere end 186.000 danskere
| 4. februar 2021 |
Over 186.000 danskere er vaccineret med Comirnaty. 755 indberetninger om formodede bivirkninger ved Comirnaty er behandlet pr. 2. februar 2021. De fleste er ikke-alvorlige og omhandler hovedsageligt kendte, milde og forbigående bivirkninger. Herudover er der 12 tilfælde af anafylaksi og 13 dødsfald. En sammenhæng mellem vaccinen og dødsfaldene er mindre sandsynlig.