Databeskyttelse i Lægemiddelstyrelsen
På denne side kan du finde information om databeskyttelse i Lægemiddelstyrelsen, bl.a. kontaktoplysninger til databeskyttelsesrådgiveren.
Data som Lægemiddelstyrelsen behandler
De vigtigste områder som Lægemiddelstyrelsen behandler personoplysninger indenfor er:
- Bivirkninger ved kliniske forsøg
- Bivirkninger ved lægemidler og medicinsk udstyr
- Medicintilskud
- Udleveringstilladelser af medicin
- Sundhedspersoners tilknytning til industrien
- Sikkerhedsgodkendelser af ansatte som håndterer heroin
- Privates indførsel af lægemidler
- Sager om ulovlig forhandling af lægemidler
Behandling af personoplysninger
Offentlige myndigheder må kun behandle personoplysninger, som der er hjemmel til at behandle i loven.
Ud over hjemmel til behandling er Lægemiddelstyrelsen også underlagt databeskyttelsesforordningens krav til behandlingen af persondata. Databeskyttelsesforordningen erstatter den tidligere persondatalov og giver de registrerede en række nye rettigheder, du kan læse om databeskyttelsesforordningen og dens nyskabelser på datatilsynets hjemmeside.
Ud over de formelle regler, har Lægemiddelstyrelsen også en sikkerhedsorganisation som bl.a. arbejder for at omsætte forordningens formelle krav til sikkerhed i praksis. Informationssikkerhed er et område som er i konstant udvikling og Lægemiddelstyrelsen forventer at det samme vil gøre sig gældende for databeskyttelse. Derfor arbejder vi løbende på at forbedre vore informationssikkerhed og databeskyttelse i samspil med hinanden.
Har du spørgsmål
Hvis du har spørgsmål til Lægemiddelstyrelsens databeskyttelse, er du velkommen til at kontakte os.
Du kan kontakte os på følgende måder:
- På e-mail: Send en mail. Hvis din henvendelse indeholder følsomme eller fortrolige oplysninger (f.eks. CPR-nummer eller helbredsoplysninger), bør du dog altid anvende sikker kommunikation. Adressér din henvendelse "databeskyttelse". Du kan se her, hvordan du sender sikker post til Lægemiddelstyrelsen på Lægemiddelstyrelsens hjemmeside.
- Ved brev: Lægemiddelstyrelsen, Axel Heides Gade 1, 2300 København S, att. "databeskyttelse".
Du er også velkommen til at kontakte Indenrigs- og Sundhedsministeriets koncernfælles databeskyttelsesrådgiver (DPO), Helle Ginnerup-Nielsen. Du kan kontakte databeskyttelsesrådgiveren på følgende måder:
- På e-mail: Send en mail. Hvis din henvendelse indeholder følsomme eller fortrolige oplysninger (f.eks. CPR-nummer eller helbredsoplysninger), bør du dog altid anvende sikker kommunikation. Adressér din henvendelse "databeskyttelsesrådgiver". Du kan se her, hvordan du sender sikker post til Indenrigs- og Sundhedsministeriet på Indenrigs- og Sundhedsministeriets hjemmeside.
- Ved brev: Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Slotholmsgade 10-12, 1216 København K, att. "databeskyttelsesrådgiver".