Substitution af lægemidler og lægemiddelpakninger

Substitution af lægemidler indebærer, at et lægemiddel erstattes (substitueres) med et andet lægemiddel med samme aktive indholdsstof eller samme kombination af aktive indholdsstoffer, samme styrke og sædvanligvis samme lægemiddelform.

Hvis lægemidler vurderes substituerbare, sammensætter Lægemiddelstyrelsen pakningssubstitutionsgrupper, jævnfør nedenstående retningslinjer.

Grupperne er faste, dvs. at alle lægemiddelpakninger i en gruppe skal kunne substitueres indbyrdes, og der kan ikke substitueres til lægemiddelpakninger udenfor gruppen. Grupperingen på pakningsniveau tager afsæt i følgende retningslinjer i prioriteret rækkefølge:

1. Der må højst være 25 % (10 % ved udlevering A, A§4, NBS og BEGR) afvigelse i pakningsstørrelsen fra den mindste pakning til den største pakning i gruppen.
2. Flest mulige lægemiddelpakninger skal placeres i samme substitutionsgruppe.
3. Såfremt alle mulige lægemiddelpakninger ikke kan rummes i gruppen (jf. pkt. 1), fjernes den pakning, der procentuelt ligger længst væk fra resten af lægemiddelpakningerne.
4. Den procentuelle beregning tager udgangspunkt i mindste pakningsstørrelse i gruppen.

Der vil altid være lægemiddelpakninger, der falder uden for pakningssubstitutionsgrupperne på grund af den store variation i pakningsstørrelser på markedet.

Ovennævnte retningslinjer er fastlagt for at få flest mulige lægemiddelpakninger i én gruppe og dermed skabe størst mulige grupper og deraf størst mulighed for konkurrence inden for grupperne.

A-, B- og C-priser

Den lægemiddelpakning, som har den laveste pris i pakningssubstitutionsgruppen, markeres med ”A-pris”. Den eller de lægemiddelpakninger, som ikke har den laveste pris, men som dog ligger inden for bagatelgrænsen, markeres med ”B-pris”. Bagatelgrænsen er 5 kr., hvis A-prisen er 100 kr. eller derunder. Hvis A-prisen er højere end 100 kr., men lavere end 400 kr., er bagatelgrænsen 5 pct. af A-prisen. Hvis A-prisen er 400 kr. eller derover, er bagatelgrænsen 20 kr. Den eller de lægemiddelpakninger, som ligger uden for bagatelgrænsen, markeres med ”C-pris”. Læs mere om bagatelgrænsen i Receptbekendtgørelsens § 62, stk. 4, nr. 1.

Markeringen af A-, B- eller C-pris fastsættes på baggrund af lægemiddelpakningernes ekspeditionspris per enhed (f.eks. pris per tablet) og ligger fast i den 14-dages medicinprisperiode, hvor prisen er gældende.

Apoteket har pligt til at tilbyde borgeren den pakning i pakningssubstitutionsgruppen med den laveste pris. Borgeren kan altid forlange at få udleveret enten den ordinerede lægemiddelpakning eller en hvilken som helst anden lægemiddelpakning, som indgår i pakningssubstitutionsgruppen. I det tilfælde skal borgeren dog selv betale prisdifferencen mellem den pakning med den laveste pris og den udleverede pakning. Hvis lægen har indikeret ”ej S” på recepten, må der ikke foretages substitution, og apoteket skal i dette tilfælde udlevere det ordinerede lægemiddel.

Tilskudsgrupper

En tilskudsgruppe er en substitutionsgruppe bestående af lægemiddelpakninger, der er tilskudsberettigede.

I hver tilskudsgruppe fastsættes tilskudsprisen som prisen på den lægemiddelpakning med den laveste pris i gruppen, som ikke er meldt i leveringssvigt.

Der bliver genberegnet nye tilskudspriser alle hverdage på baggrund af leveringssvigtsindberetninger fra lægemiddelgrossisterne. Hvis den lægemiddelpakning med den laveste pris i en tilskudsgruppe meldes i leveringssvigt af mindst én lægemiddelgrossist, kan denne lægemiddelpakning ikke længere danne grundlag for tilskudsprisen. Der fastsættes derfor en ny tilskudspris ud fra prisen på den billigste lægemiddelpakning i tilskudsgruppen, som ikke er meldt i leveringssvigt. Det sker for at sikre, at borgere altid kan opnå fuldt tilskud til den billigst tilgængelige lægemiddelpakning.