Mobil visning

Køb og salg af medicin på internettet

Opdateret 2. november 2023

Logo - Sikker nethandel

Det er nemt og bekvemt at handle på nettet. Men overvejer du at købe medicin på nettet, er det en god idé at være forsigtig. Mange netbutikker, der sælger medicin, følger reglerne, men der er desværre også netbutikker, der sælger medicin ulovligt.

Der er ingen kontrol med fremstillingen af ulovlig medicin og heller ikke salget af den. Man ved derfor ikke, hvad medicinen indeholder, og hvordan den virker. Hvis du køber ulovlig medicin, så risikerer du i bedste fald at bruge penge på noget, som måske ingen virkning har, og i værste fald, at medicinen har alvorlige bivirkninger eller kan være direkte livsfarlig. 

Heldigvis kan du nemt tjekke, om en netbutik sælger medicin lovligt:

Kig efter det grønne eller det blå EU-logo

Først og fremmest er det vigtigt at tjekke, om den netbutik, som du overvejer at købe medicin hos, er godkendt af en myndighed i EU og dermed har tilladelse til at sælge medicin til brug til mennesker eller til dyr. Du kan kende de godkendte netbutikker på det grønne eller det blå EU-logo.

Vil du købe medicin til mennesker – kig efter det grønne EU-logo

Det grønne EU-logo viser at netbutikken er godkendt af en myndighed i EU til at sælge medicin til mennesker. Det grønne EU-logo skal fremgå af alle netbutikker i EU, der har tilladelse til at sælge medicin til mennesker. Hvis logoet mangler, kan du være ret sikker på, at det enten er en netbutik, der sælger medicin ulovligt, eller at det er en sælger uden for EU, og det er problematisk, da det er ulovligt at få tilsendt medicin fra lande uden EU/EØS til Danmark.

  1. Ved besøg på en netbutik, hvor der sælges medicin til mennesker, skal du kigge efter det grønne EU-logo.
  2. Når du klikker på det grønne EU-logo, skal du tjekke, om du bliver ført videre til en af Lægemiddelstyrelsens (eller en anden lægemiddelmyndighed i EU) lister over apoteker eller godkendte netbutikker (detailforhandlere), der har tilladelse til at forhandle medicin til mennesker.
  3. Tjek at netbutikken og dens hjemmeside fremgår af listen.
  4. Hvis apoteket/netbutikken fremgår af listen, er forhandleren godkendt af den relevante myndighed.
  5. Køb ikke medicin til mennesker fra netbutikker, som ikke har det grønne EU-logo.

Vil du købe medicin til dyr– kig efter det blå EU-logo

Det blå EU-logo viser at netbutikken er godkendt af en myndighed i EU til at sælgemedicin til dyr. Det blå EU-logo skal fremgå af alle netbutikker i EU, der har tilladelse til at sælge medicin til dyr. Hvis logoet mangler, kan du være ret sikker på, at det enten er en netbutik, der sælger medicin ulovligt, eller at det er en sælger uden for EU, og det er problematisk, da det er ulovligt at få tilsendt medicin fra lande uden for EU/EØS til Danmark.

  1. Ved besøg på en netbutik, hvor der sælges medicin til dyr, skal du kigge efter det blå EU-logo.
  2. Når du klikker på det blå EU-logo, skal du tjekke, om du bliver ført videre til en af Lægemiddelstyrelsens (eller en anden lægemiddelmyndighed i EU) lister over apoteker eller godkendte netbutikker (detailforhandlere), der har tilladelse til at forhandle medicin til dyr.
  3. Tjek at netbutikken og dens hjemmeside fremgår af listen.
  4. Hvis apoteket/netbutikken fremgår af listen, er forhandleren godkendt af den relevante myndighed.
  5. Køb ikke medicin til dyr fra netbutikker, som ikke har det blå EU-logo.

Dansk, blåt e-handelslogo for lægemidler til dyr

Se også reglerne om indførsel af medicin fra udlandet (link: Medicin indført fra udlandet (laegemiddelstyrelsen.dk))


Videoen afspilles fra Youtube.com, som registrerer din brug.

Husk også at internettet aldrig kan erstatte en personlig konsultation med din læge.