Advarsel mod produktet Melanotan

8. august 2008

Lægemiddelstyrelsen er blevet opmærksom på produktet Melanotan, der sælges på internettet. Det markedsføres som et produkt, der giver øget pigmentering, så man bliver brun og får beskyttelse mod solens skadelige stråler, og således kan forebygge hudkræft. Denne virkning er imidlertid ikke dokumenteret. 

Melanotan er et lægemiddel til injektion, men virkning og bivirkninger er ikke undersøgt, og vi advarer derfor mod brugen af produktet.  

Lægemidlet Melanotan er ikke godkendt hverken i Danmark, Europa eller USA. 

Lægemiddelstyrelsen opfordrer personer, der har brugt Melanotan, til at stoppe med at tage det og eventuelt kontakte deres læge. Rester af det ulovlige lægemiddel kan afleveres på apoteket til destruktion. 

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Lisbeth Lund Hemmingsen på telefon 4488 9746 eller e-post Send en mail